Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Superbike - DK

TMP Aprilia Racing nyt team i Superbike klassen

Superbike - DK 
13/01/11 

Det er med stor tilfredshed at vi hermed kan lancere vores nye team: TMP Aprilia Racing Team.
Teamet er blevet til i et samarbejde mellem TMP, Italian Bike Store og PG-Danmark med støtte fra Aprilia fabrikken i Italien.
Teamets kørere, bliver i denne første sæson, Jan Jespersen og Michael Møller Pedersen, som begge skal køre på Aprilia RSV4 APRC SE 1000cc motorcykler.
 

Jan Jespersen har kørt motorløb i mange år. Først var han kører på højt plan indenfor Moto Cross verdenen, men har de seneste år kørt Road Racing med stor succes. I 2010 vandt han i Superbike klassen i den danske Bike Promotion serie, ved at vinde alle løb.

Michel Møller Pedersen, startede med at køre tre år i den tyske serie ADAC Junior CUP, og har i de sidste to sæsoner kørt Supersport 600 løb i Danmark og Sverige. Han sluttede samlet på en 4. plads i Supersport 600 klassen i Bike Promotion serien i 2010.


Jan Jespersen og Michel Møller Pedersen.
(Foto: TMP Aprilia Racing Team)

Aprilia RSV4 APRC SE er Aprilia’s Special Edition version af den motorcykel som Max Biaggi vandt World Superbike Championship på i 2010. Denne cykel er udstyret med en lang række detaljer, ikke mindst Aprilia’s elektroniske traction-, launch- og anti wheelie controle system APRC.

RSV4 APAC SE en som udgangspunkt en specialmotorcykel til gadebrug, men vil blive ombygget til race ved hjælp af udstyr og dele fra TMP Parts’ leverandører.


(Foto: TMP Aprilia Racing Team)

Teamet deltager som 1. prioritet i Superbike klassen ved DM i 2011, hvor målet er toppen af podiet. Udover DM serien er det planen at deltage i udvalgte Skandinaviske, samt enkelte Internationale Europæiske arrangementer.

Teamet vil være at finde på de forestående messer i februar, som afvikles i Herning og Øksnehallerne. Når messerne er overståede, vil cyklerne blive endelig klargjorte, med henblik på en eller to træningslejre i Spanien, midt i marts måned.

TMP Aprilia Racing Team
Thomas Møller Pedersen


Læs mere om:
  • Jan Jespersen
  • Michael Møller Pedersen
  • TMP Aprilia Racing Team
  • TMP Racing
  •