Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Fuld fart på Gruppe N 2000 i sæson 2011

Yokohama Cup 
26/11/10 

Der arbejdes på højtryk i den tidligere Advan Cup/Yokohama Cup klasse i disse dage. Klassens sportslige reglement og det tekniske reglement er så småt ved at tage form og skal i de nærmeste dage sendes til godkendelse ved DASU.
Det tekniske reglement ligger op til et ændret vægt/effekt forhold, så bilerne bliver hurtigere og lettere til næste sæson.
 

Dette medfører naturligvis nogle følgeændringer i reglementet, såsom at lette bilen for unødvendig, hvilket der naturligvis er taget hensyn til. Reglementstiltagene vil åbne op for flere muligheder til at lave en konkurrencedygtig bil, hvor biler der har et fabriksopgivet effektområde fra 125 hk til 155 hk især er interessante.

Ligeledes arbejdes der hårdt med nye klassesponsorer, der skal medvirke til bedre vilkår for feltets racerkørere.
Allerede nu er der vist interesse fra virksomheder, der ser gode muligheder for et samarbejde med Gruppe N 2000 klassen i sæson 2011.

På nuværende tidspunkt kan vi løfte sløret for at tilmeldingsgebyret til klassen er sat til kr. 1.500,-, og med nye potentielle klassesponsorer er målet, at det skal være gratis at tilmelde sig de enkelte løb.

Den endelig løbskalender er endnu ikke 100% fastlagt, men formentlig skal der køres i alt 8 løb.
Det er tilkendegivet at 3-4 løbsweekender kan køres i forbindelse med den Skandinaviske serie STCC, hvor løbene skal afvikles sammen med den svenske JTCC-klasse.

Løbsafviklingen er planlagt til at indeholde en fri træning, tidtagning og to heat, hvor der til enkelte løb arbejdes yderligere på at øge heatlængderne.

Der er således lagt op til fuld fart på Gruppe N 2000 næste år!

Kørerforeningen Gr. N
Norbert Gregersen