Nyt tiltag i DTM serien |
DTM 29/10/10
|
|
Udover at DTM er begyndt at flirte med den amerikanske Grand Am serie, så er der yderligere et nyt tiltag på vej i den tyske topklasse. Fra og med 2011 sæsonen vil DTM serien indeholde et stadion arrangement, hvor kørerne skal ud i et 'knock out' løbsformat ala det der bliver brugt i Race of Champions. Der er da heller ingen tvivl om at det er herfra at DTM arrangørene har hentet inspirationen til det nye tiltag - ligheden er slående! |
|
For ligesom i Race of Champions vil der i DTM seriens 'knock out' bliver kørt på en midlertidig bane opbygget på et stadion, i 2011 på det olympiske stadion i München - Olympiapark.
På, eller rettere i, Olympiapark bliver der anlagt en knapt 1,2 kilometer lang bane, hvor deltagerne kører ud parvis, og taberne sorteres fra en efter en.
(Foto: DTM.com)
Løbsprogrammet for DTM arrangementet på/i Olympiapark er endnu ikke helt fastlagt, men det ligger allerede nu klart at der bliver træning og kvalifikation om lørdagen, samt 'knock out' løb om søndagen.
Udover selve DTM løbene, bliver der også kørt løb i historiske racerbiler, hvor der skal kæmpes om titlen i 'World of Race Cars'.
Desuden er der planlagt forskellige former for underholdning mellem løbene, Red Bul Racing kommer med både deres Formel 1 racer samt deres Motocross show, og der vil også blive live musik i Olympiapark i løbet af weekenden.
Der vil ligeledes være både motorcykel stuntshow samt drifting opvisning, så der er lagt op til en underholdende weekend.
'Knock out' weekenden i Olympiapark afholdes den 16. og 17 juli. Hr. Nielsen
Læs mere om: Olympic Stadium Munich |
|
| |