Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tim og Per reddede andenpladsen

DM Rally 
11/10/10 

med en Cola Classic
Sidste års danske rallymestre fra Øm ved Roskilde, Tim Svanholt og Per Henriksen, kom under hårdt pres i sæsonens næstsidste DM-runde i Bramming, Vestjylland. Opgøret endte i en nådeløs sekundduel til fordel for ærkerivalerne Brian Madsen og Anja Posorski, Slagelse.
 

Fra starten tegnede det ellers til en suveræn klassesejr for Svanholt og Henriksen, som efter de indledende grusprøver havde et forspring på 47 sekunder til Madsen og Posorski. På andendagens hurtige asfaltprøver var sidstnævnte til gengæld i deres rette element og kørte fejlfrit i deres rappe Peugeot 306 Maxi, mens Svanholt og Henriksen havde problemer med dels servostyringen og dels koblingen i deres ellers lynhurtige VW Golf GTI Kit Car.


Tim Svanholt og Per Henriksen lagde hårdt ud, vandt alle den første dags rallyprøver og førte med 47 sekunder ved starten på andendagen, men fik siden tekniske problemer og måtte nøjes med andenpladsen i den vestjyske semifinale.

– Styretøjet var et problem, fordi jeg ikke var helt sikker på, hvor mange kræfter, jeg skulle lægge styringen. Sommetider blev det for lidt, andre gange for meget. Det spolerede i nogen grad rytmen i kørslen, forklarede Tim Svanholt efter det hæsblæsende opgør.

Samtidig fik en utæt pakring olie til at sive ind i koblingshuset, så Tim Svanholt tillige fik besvær med at skifte gear og få ordentligt træk på bilen.

– Der var ikke tid til at skifte kobling, så vi løste problemet med en Cola Classic, og det var nok til at sikre os andenpladsen i dag, tilføjede Tim Svanholt.

Ved at hælde cola på koblingen, blev vædskens indhold af sukker varmet op og karameliseret, hvilket gav tilstrækkelig friktion på koblingspladen til at 2009-mestrene kunne sikre sig andenpladsen i klassen og sjettepladsen i generalklassementet.


Tim Svanholt og Per Henriksen lagde hårdt ud, vandt alle den første dags rallyprøver og førte med 47 sekunder ved starten på andendagen, men fik siden tekniske problemer og måtte nøjes med andenpladsen i den vestjyske semifinale.

Kun fem sekunder skilte kombattanterne efter den 350 kilometer lange vestjyske semifinale, men det var nok til at sikre Peugeot-holdet mesterskabet, så 2009-mestrene fra Øm starter i finaleløbet i Slagelse den 6. november i den hensigt at sikre sig andenpladsen og sølvet i årets DM-turnering.

– Bagefter må vi bruge vinteren til at forberede os på sæsonen 2011 og forsøge at erobre mesterskabet tilbage, sluttede Tim Svanholt efter weekendens spændende og til tider dramatiske opgør med ialt 14 hastighedsprøver med en samle længde af godt 140 kilometer.


Læs mere om:
  • Per Henriksen
  • Tim Svanholt
  • Bramming
  • 09/10/10 - Bramming - DM Rally
  •