Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS3

Claus Christensen fastholdt føringen

Special Saloon Car
SS3 

08/09/10 

- i Special Saloon Car mesterskabet
Champion Racing køreren Claus Christensen deltog i den forgangne weekend i Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen. Her stillede han op i Special Saloon Car klassens gruppe SS3 med sin Porsche 997 GT3 3,6.
Claus Christensen ankom til Jyllands-Ringen som den førende kører i mesterskabet i gruppen samt i den generelle stilling, og det helt klare mål var at bevare disse placeringer.
 

Grand Prix Danmark weekenden startede på bedste vis for Claus Christensen, der i fredagens tidtagning satte hurtigste tid i sin Porsche racer, hans tid på 1:10,440 var over 1,4 sekund hurtigere end køreren på anden pladsen.

I den anden tidtagning lørdag formiddag faldt tiderne, og skønt Claus Christensen også forbedrede sin tid måtte han se sig henvist til anden pladsen, han var dog stadig hurtigste kører i gruppe SS3 hvor Porschen hører hjemme, og den nærmeste konkurrent indenfor gruppen lå her på ottende pladsen!


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdagens løb udviklede sig meget uheldigt for Claus Christensen, for da han havde opbygget en føring på over 13 sekunder, blev han fundet skyldig i en overhaling i gul flagzone i sving 11, da han skulle overhale en konkurrent med en omgang, noget som på Jyllands-Ringen straffes med en 'stop and go' straf, dermed tabte han både sin føring samt ikke mindst tre placeringer!
Men Claus er ikke typen der giver op, selv når der er 'modvind', han skruede bare op for tempoet på Porsche raceren, og kæmpede sig tilbage mod toppen af feltet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Da løbet blev flaget af var Claus kommet helt op på anden pladsen, og henover målstregen var han kun 0,5 sekund bag den vindende kører.
Undervejs i løbet satte Claus også løbets hurtigste omgangstid, den lød på 1:10,188, den satte han på løbets 4. omgang.


Claus Christensen (tv) på 2. pladsen, sammen med en jublende lykkelig vinder Jogannes Graversen, samt Michael Klostermann (th) på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efterfølgende var Claus Christensen oppe hos løbsledelsen og vise sin onboard optagelser fra løbet, som tydelig viste at overhalingen var afsluttet inden han kørte ind i den gule flagzone.
Løbsledelsen indrømmede fejlen, men da det er en såkaldt 'fakta dom' stod den ikke til at ændre!


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens løb vandt Claus Christensen efter nogle spændende dueller med køreren Alex Frederichsen i en Aquila CR1 fra SCC serien, da det ternede flag faldt var det med Claus 0,6 sekund foran Alex.


Claus Christensen tilbage på den øverste plads på podiet, som vi har været vant til at se ham hele sæsonen 2010. På 2. padsen Alex Frederichsen (tv) og på 3. pladsen Hans-Henrik Pedersen (th).
(Foto: Motorsporten.dk)

Anden og første pladserne indbragte Claus Christensen mange gode point til mesterskaberne, hvor han nu er oppe på 251 point i det samlede Special Saloon Car mesterskab, 60 point mere end køreren på anden pladsen.
I Special Saloon Car gruppe SS3 har Claus nu scoret 119 point mere end køreren på anden pladsen, og er dermed allerede mester i gruppen inden den sidste løbsweekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

2010 sæsonens sidste løbsweekend i år bliver SSC DM i oktober, hvor Claus Christensen og Champion Racing vil gøre alt for også at vinde det samlede mesterskab.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • CCRacing
  • Champion Racing - Claus Christensen
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •