- VM points til begge danskere Det blev en noget kontroversiel affære i det første af 2 races på Oschersleben banen i Tyskland for World Touring Car Championship deltagerne.
Der blev skubbet og puffet da starten gik, med det resultat at Robert Huff fik en drive-through straf. Han valgte ikke at tage straffen og blev i stedet taget ud af løbet af løbsledelsen. Robert Huff førte løbet på dette tidspunkt.
Det var en lidt for spændende start for Robert Huff da løbet blev sat igang på Oschersleben. Han skubbede lidt til polesætteren Augusto Farfus, men Robert Huff blev også skubbet bagfra af Alain Menu med det resultat at Robert Huff ikke kunne undgå at skubbe yderligere til Augusto Farfus.
Det takserede stewards til lidt for hård påkørsel fra Robert Huffs side. Straffen blev en drive-through straf, som dog ikke blev gennemført. Istedet fik Robert Huff det sorte flag, hvorefter han kørte i pit og kørte mere i det 1. race.
Istedet gik sejren til Alain Menu med Augusto Farfus på andenpladsen og Yvan Muller på tredjepladsen. En af de få sejre til et andet mærke end BMW som ellers er næsten total dominerende på denne bane.
For danskerne blev det et rigtig godt 1. race. Michel Nykjær slap uden om al virakken i forbindelse med starten og var lige pludselig på femtepladsen. Han kunne dog ikke holde placeringen overfor Tiago Monteiro og Andy Priaulx der begge kørte sig forbi Michel Nykjær. Men det blev til en flot syvendeplads og VM point til Michel Nykjær der kom på podiet som nummer et blandt rookie kørerne.
Kristian Poulsen gjorde det faktisk endnu bedre. Fra sin startposition langt nede i feltet, kørte han sig godt op gennem feltet og med lidt hjælp fra udgåede kørere, endte han på niendepladsen i 1. race. Dermed også VM points til Kristian Poulsen der også kom ind som vinder af Independent klassen. Flot at se at også Kristian Poulsen kom på podiet ved sejrsceremonien.