Lærerigt "comeback" til Madsen |
DM Rally 22/05/02
|
|
Brian Madsen er tilbage på den danske rallyscene efter et kort fravær fra DM rally. Efter at have stået over i åbningsløbet i påsken, er Brian Madsen fra Slagelse nu tilbage i en potent Renualt Megane MAXI. |
|
Det var en svær begyndelse på 2. afdeling af Danmarks Mesterskabet i rally som blev kørt i Give og omegn i Pinsen.
Brian Madsen er tilbage i rallysporten og denne gang med den rutinerede 2. kører Ole R. Frederiksen fra Skibby. Den flotte Renault Megane MAXI skulle sammen med teamet igang med de bedste rally-prøver i mange år på dansk jord.
"Man skal godt nok bruge bøfferne på højre arm for at skifte gear i sådan et fransk handyr", kunne Brian konstatere. Efter de første 3. hastighedsprøver fredag aften havde Brian kikset mange gearskift og fjollet lidt rundt på prøverne.
MEN al begyndelse er svær. Madsen fik banket selvtilliden tilbage af et stærkt team, og kunne lørdag gå til makronerne og kæmpe videre på de sidste 8 krævende prøver. Denne dag var en svær kombination af grus og asfalt blandet sammen på samme hastighedsprøve.
Madsen begyndte så småt at finde sig til rette i bilen og kunne se at tiderne blev bedre og bedre. Stille og roligt kravlede Madsen op af resultatlisten og lå pludselig inden for en potentiel podieplads i klassen. Inden de sidste 2 prøver var der 17 sekunder op til Hans Brink som lå på 3. pladsen i klassen. Den 3. plads ville vi kæmpe for siger Ole R. Frederiksen. Madsen tog først 7 sekunder og dernæst 21 sekunder og kunne køre i mål med forventningerne indfriet.
3. pladsen gik til Madsen i den nye Renault Megane MAXI. 2. pladsen tog Ib Kragh sig af, mens en sædvanlig stærkt kørende Jørgen Pilgaard vandt klassen.
Det var dejlig med en god afslutning på DM-ralliet og vi kan glæde os over at Renaulten har et stort potentialle som vi skal lære at udnytte. Læs mere om: Brian Madsen |
|
| |