Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Baner

Bernie Ecclestone på nakken af brasilianerne

Baner 
12/08/10 

Knapt er blækket blevet tørt efter slaget om Silverstone, før Bernie Ecclestone har fundet en ny slagmark. Det drejer sig denne gang om Interlagos banen i Sao Paolo i Brasilien.
Flere teams har gennem de seneste par år udtrykt en vis utilfredshed med faciliteterne på stedet som man anser for at være værre end de gamle faciliteter på Silverstone.
 

Flere teams har ytret sig til Bernie Ecclestone om forholdende på Interlagos banen i Brasilien. De er efterhånden mere end utidssvarende ifølge flere teams. Kritikken er steget gennem de seneste sæsoner. Og nu har Bernie Ecclestone reageret.

Bernie Ecclestone har kontaktet baneejerne og promotoren af det brasilianske Grand Prix og underrettet dem om at der er kommet klager og at der bør ske noget. Selv siger Bernie Ecclestone at forholdene er de værste på den nuværende Formel 1 kalender.

Det lader dog til at brasilianerne får en rimelig lang snor i Bernie Ecclestone termologi. Først og fremmest fordi kontrakten om det brasilianske Grand Prix først udløber i 2015, men også fordi Brasilien skal være vært for både fodbold VM i 2014 og for de olympiske lege i 2016. Håbet fra Bernie Ecclestones side er at der også falder penge af til at forbedre Interlagos faciliteterne.

De brasilianske tilskuere vil blive yderst utilfredse hvis deres Formel 1 Grand Prix forsvinder. De er yderst passionerede sportsfans i Brasilien. Også når det drejer sig om Formel 1. Det lader dog ikke til at påvirke Bernie Ecclestone ret meget. Faciliteterne skal have en vis standard som ikke bliver mindre efterhånden som niveauet på de nyeste baner og kommende baner er meget højt.

Dons

Læs mere om:
  • Interlagos
  •  



    FDM testdag