Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan Magnussen ude af mesterskabskampen

ALMS 
09/08/10 

American Le Mans Series- efter motorproblemer
Jan Magnussen har opgivet tankerne om et mesterskab i den Amerikanske Le Mans Series, da han i weekendens løb på Mid-Ohio atter var uheldig og måtte udgå med motorproblemer. Det er andet løb i træk, at Jan Magnussens Corvette C6.R er udgået og med sæsonens tidligere uheld, er det ikke længere realistisk at blande sig i kampen om mesterskabet.
 

Jan Magnussen havde næsten lige overtaget bilen fra holdkammerat Johnny O’Connell og lå på fjerdepladsen, da motoren overophedede efter kun 49 omgange. Jan Magnussen lå ellers godt i den tætte klynge af GT biler og viste god fart, men det skulle altså heller ikke være i denne weekend, at sæsonens første sejr i Corvetten skulle køres hjem. Teamets anden bil med Oliver Gavin og Olivier Beretta sluttede på andenpladsen efter Ferrari.


Jan Magnussen savner holdbarhed.
(Foto: Jan Kaiser)

Det var da også en dybt skuffet Jan Magnussen, der efter løbet måtte konstatere at uheld endnu en gang kostede en topplacering.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Uheldene vil ingen ende tage og det er dybt frustrerende. I denne weekend havde vi en rigtig god racerbil og jeg følte faktisk, at jeg havde den bedste bil på banen. Så jeg var optimistisk og troede på, at vi kunne sejre, men jeg nåede ikke så langt, så var det slut. Jeg kan ikke længere gå efter mesterskabet, så resten af løbene vil vi udelukkende gå efter sejre. Det positive er, at vi har fundet farten, så nu skal vi bare have holdbarhed”.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Mid-Ohio
  • 07/08/10 - Mid-Ohio - ALMS
  •