Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Danmarks smukkeste motorløb

Hill Climb 
11/08/10 

Når starten går til Munkebjerg HillClimb søndag den 15. august bliver det med det ædleste og hurtigste deltagerfelt nogensinde, og som en fornem opvarmning til Munkebjerg HillClimb køres Munkebjergløbet lørdag den 14. august.
De to løb præsenterer dansk, historisk motorsport på smukkeste måde i al sin bredde, lige fra et ægte turistløb med ufatteligt velholdte biler til et knaldhårdt race, hvor gamle biler bruges til det yderste – og somme tider lidt til.
 

Munkebjergløbet

Munkebjergløbet lørdag den 14. august er et invitationsløb for hele familien (man kan altså ikke bare stille op uden at være inviteret).

Her handler det virkelig mere om at være med end at vinde. Men bilerne er fantastiske.
Nogle af de gamle Bugattier varmer op til søndagens race ved at være med i Munkebjergløbet, men man kan også møde rejsebiler som Mercedes 220S Cabriolet fra midten af 1950erne, gamle Jaguarer med mere.

Løbet har tre startsteder:
Munkebjerg Hotel, Børkop Vandmølle og Vejle Center Hotel.
Mål er Munkebjerg Hotel.

Munkebjerg HillClimb
Munkebjerg HillClimb med det flotteste deltagerfelt nogensinde

De ædle biler omfatter blandt andet fire Bugattier, den ældste fra 1912; en Alvis 12-50 Supersports fra 1925; en Ford A Racer fra 1929; en Ford Model A Indy type fra 1930; en Riley 9 Brookland fra 1931 og en SS 100 Special fra 1935.


Denne Ford A Racer fra 1929 er en af de mange sjældne biler i Munkebjerg HillClimb. Den køres af svenskeren Glenn Billqvist.
(Foto: Michael Eisenberg)

Blandt de hurtige biler finder man både vinderen fra 2008, hollænderen Jan van der Kooi i Lotus Europa fra 1967, og vinderen fra 2009, dansk-italieneren Vincenzo Santangelo i Fiat x1/9 Dallara Abarth fra 1973.


Hollænderen Jan van der Kooi vandt Munkebjerg Hill Climb for to år siden i en Lotus Europa fra 1967. Han kører efter sejren igen i år.
(Foto: Michael Eisenberg)


Dansk-italieneren Vincenzo Santangelo vandt løbet sidste år i Fiat x1/9 Dallara Abarth fra 1973. Også han vil vinde totalsejren i år.
(Foto: Michael Eisenberg)

Løbet byder også på en meget spændende premiere: Det er den erfarne rallykører Jan Sørensen fra Hammel, der stiller op med en Opel Manta 400 fra starten af 1980erne; en bil der deltog i det franske rallymesterskab i perioden 1983-90. Den vil også være en af løbets hurtigste.


En af verdens bedste rallybiler fra starten af 1980erne får dansk, historisk premiere i Munkebjerg HillClimb. Det er Jan Sørensen fra Hammel, der stiller op med en Opel Manta 400.
(Foto: Michael Eisenberg)

Scuderia Italias to kørere Lars Bækkelund i Fiat 128 SL Coupé fra 1972 (nr. 6 i Rallye Monte-Carlo Historique i år ud af 340 startende) og Bent Mikkelsen i Alfa Romeo 1750 GTV (nr. 67 i samme løb) er med, og det viser, hvor prestigefyldt Munkebjerg HillClimb er. De to kørere viser deres biler frem dagen før på Søndertorv i Vejle i en miniudstilling med italienske biler fra omkring 1970, hvor de to andre biler er Søren J. Tangaas Fiat 124 Spider fra 1972 og Peter Hou Christensens Alfa Romeo GTAM fra 1972.


Lars Bækkelund blev nr. 6 i Rallye Monte-Carlo Historique i år ud af 340 startende med sin Fiat 128 SL Coupé fra 1972. Han kører efter en klassesejr i Munkebjerg HillClimb.
(Foto: Michael Eisenberg)

Munkebjerg HillClimb er et ægte hastighedsløb. Bilerne starter med et minuts mellemrum på sydsiden af Vejle Fjord og kører op ad serpentinevejen med mål ved Munkebjerg Hotel. Man kører ruten fem gange, to gange træning og tre heat i selve løbet.

Der er gratis adgang for publikum, og Vejle Kommune indsætter dagen lang gratis shuttlebusser fra Vejle centrum til løbsstedet. Der er Classic Car Park med gratis parkering for klassiske biler, tilmelding på løbets hjemmeside, MunkebjergHillClimb.dk, hvor alle andre informationer om løbet også findes.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Munkebjerg
  •