At komme først over målstregen, betyder ikke altid at du har vundet, det måtte Helio Castroneves fra Penske Racing teamet sande i IndyCar Series løbet på 'gadebanen' i City Centre Airport udenfor Edmonton i Canada. Løbet blev frem til den 92. ud af de 95 omgange ført af Penske teamkollegaen Will Power, på den omgang strøg Helio Castroneves forbi på vej ind i sving 1 med Chip Ganassi køreren Scott Dixon lige i slipstrømmen, i en manøvre som af løbsledelsen blev betegnet som en blokering.
Stillingen med Helio Castroneves foran Scott Dixon og Will Power holdt frem til målstregen, men løbsledelsen handlede resolut, og idømte Castroneves en 10 placeringers straf for at have blokkeret sin teamkollega under overhalingen.
Det betød at Scott Dixon Chip fra Chip Ganassi Racing fik overleveret sejren, uden at have ført en eneste omgang i løbet!
2. pladsen gik herefter til Will Power og 3. pladsen til Dario Franchitti der også kører for Chip Ganassi Racing.