Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans GT Class

Matech vil bygge en Ford GT efter LMGT reglementet

LMGT 
27/07/10 

Med beslutningen om at afvise GT1 biler til deltagelse i 24-timers løbet på Le Mans samt i Le Mans Series fra 2011 sæsonen, har Automobile Club de l'Ouest tvunget de tilbageværende GT1 team til at sadle om hvis de ønsker at forbliver i endurance racing.
Det schweiziske Matech har taget udfordringen med 2011 reglementet op, og har besluttet at bygge en Ford GT som opfylder det ny LMGT reglement.
 

Martin Bartek er selvfølgeligt en smule trist over at deres Ford GT GT1 kun har fået lov til at leve en sæson, men det skyldes at GT1 klassen ikke længere er en klasse under ACO.
Teamet vil dog fortsætte med at køre endurance racing under ACO, deres erklærede mål er at komme til at køre 24-timers løb på Le Mans igen i 2011, og på den baggrund er de nødt til at skifte klasse.


Matech Competition's to GT1 racere, som nu sendes på pension.
(Foto: Matech Competition)

Matech er næsten færdig med designet af den nye Ford LMGT og produktionen begynder om kort tid. Der vil fra start blive bygget 10 biler, og det vil sige at det ikke kun er det schweiziske Matech team der skal køre i den ny bil, der bygges også kunde biler. Prisen på en Ford GT LMGT bliver den reglement fastsatte pris på 500.000 €uro.

Man kan med rette spørge hvad skal der ske med den Doran-Ford som Robertson Racing køre med i GT1 klassen?
Denne bil er i modsætning til Ford Matech udstyret med en motor udviklet/tunet/tilpasset hos Elan, hvorimod Matech får lavet motorer hos Roush Yates. Så måske bliver vi i 2011 igen vidne til to forskellige Ford GT i samme race.

Meget tyder på at vi med den nye LMGT klasse i under ACO kommer til at se mange forskellige bilmærker konkurrere.
BMW, Chevrolet Corvette, Ferrari, Porsche, Aston Martin, Panoz og Ford er jo allerede i pipelinen, men jeg tror også Nissan vil kommer med en 370Z LMGT.

Alene den reglements bestemte maksimum pris på en LMGT bil vil gøre det interessant for flere privat teams at komme i gang med GT racing, og hermed vil flere fabrikker forhåbentligt også se en forretning i at bygge biler til Automobile Club de l'Ouest’s LMGT klasse, for det er nu engang sjovere og se mange forskellige racerbiler kæmpe i samme klasse.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Matech Competition
  •