Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

A1 Ring tilbage på Formel 1 kalenderen?

Formel 1 
30/06/10 

En af historiens mest tilskuervenlige baner forsvandt fra Formel 1 kalenderen med udgangen af 2003, men nu går der rygter om at A1-Ring nær Zeltweg i Østrig måske er på vej tilbage igen.
 

I 2008 på begyndte Red Bull 'matadoren' Dietrich Mateschitz et renoveringsprojekt af den spekatulære bane, der er smukt beliggende på en bjergskråning centralt i Østrig - en bane der traditionelt tiltrak mange tilskuere fra Danmark.


(Foto: BMW-Williams)

Dietrich Mateschitz, der investerer i omegnen af 70 millioner €uro i istandsættelsen af A1-Ring med nye tribuner og pitbygninger, udtalte i forbindelsen af opstarten på projektet,:
"At tro vi får Formel 1 tilbage på A1-Ring er absurd."
Men ifølge den østrigske avis 'Kleine Zeitung' er Bernie Ecclestone nu atter interesseret i banen, samt at der verserede flere rygter i pitten i Valencia den forgangne weekend omkring Formel 1 sportens tilbagevenden til A1-Ring. Et eventuelt Formel 1 løb på A1-Ring skulle angiveligt være på bekostning af et løb i Asien.

Renoveringsarbejdet på A1-Ring forventes afsluttet i april eller maj 2011, hvor det i øvrigt regnes for sikkert at banen skal være vært for en afdeling i DTM mesterskabet.
Hvornår der eventuelt skal køres Formel 1 løb på banen, er dog endnu uvist - hvis det overhovedet sker!


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • A1-Ring
  • Red Bull Ring
  •