”Når man kikker på vores placering i DM-stillingen og samtidig ved, at vi er klart hurtigst, er det ikke særligt motiverende,” siger Christian Jensen.
”Efter prøve 6 begyndte bilen kun at trække på baghjulene, og så tabte vi 22 sekunder på en prøve med meget grus, men vi førte stadig. Det problem fik vi så løst, men da vi havde kørt tre kilometer på prøve 8, kom der pludselig mærkelige lyde fra gearkassen, og så valgte vi at stoppe med det samme for ikke at lave større skade.”
Inden de tekniske problemer opstod, havde Christian Jensen og Søren Tøndborg formået at vinde fire hastighedsprøver og opbygge en solid føring i Rally Sønderjylland Skærbæk.
Christian Jensen og Søren Tøndborg var klart hurtigste mandskab i Rally Sønderjylland Skærbæk, men måtte udgå på tredjesidste prøve. (Foto: Brian Juel)
”Vi var så meget hurtigere end de andre, og vi skulle egentlig bare tage det stille og roligt resten af dagen for at køre sejren hjem,” konstaterer Christian Jensen. ”Sidste år lå vi indenfor 1-2 sekunder i toppen af feltet, og når vi så havde et forspring på 40-45 sekunder, da vi fik problemer, er det bare ærgerligt.”
Peugeot Sport Dealer Team DK fik dog et hold på podiet, da Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen fra Viborg og Bjerringbro kørte sig ind på en andenplads i løbet.
”Vi kan kun være tilfredse, selv om vi mangler lidt i forhold til nummer et,” siger Karl-Åge Jensen.
”Vi startede lidt skidt om fredagen, hvor det enten var et forkert motorprogram eller noget andet, som drillede os på de første to prøver, for det var langt fra optimalt. Så havde vi en snurretur på den første prøve lørdag. Det havde Michael Pedersen, som vandt, også på et tidspunkt, men det var nok i fredags, at vi satte tiden til. Men alt i alt er vi egentlig udmærket tilfredse.”
Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen fører nu i kampen om Danmarksmesterskabet efter andenplads i Rally Sønderjylland Skærbæk. (Foto: Jimmy Mikkelsen)
Andenpladsen var den anden i træk til Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen, der dermed har overtaget førstepladsen i kampen om Danmarksmesterskabet.
”Det vil nu være sjovere at føre, når vi har kørt alle fem DM-rallyer i år, men alt andet lige er mesterskabet meget åbent, og der er rigtigt mange til at byde ind,” siger Karl-Åge Jensen.
”Christian har jo vist i de to løb, vi har kørt, at han er suverænt den hurtigste, men han har så haft tekniske defekter. Det er lidt ærgerligt, men han kan også nå det endnu. Der er mange om buddet, og det er jo det, der er sjovt. Måske kan det vise sig, at lidt stabilitet og det at slutte hver gang kan være nok i den sidste ende. Men vi satser da på at vinde et par løb i efteråret.”
Resultat:
|
Pl. |
Kørere |
Mærke |
|
1 |
Michael Pedersen/Mie Petersen |
Mitsubishi Lancer Evo IX |
2 |
Karl-Åge Jensen/Freddy Pedersen |
Peugeot 207 Super 2000 |
3 |
Ib Kragh/Karsten Isaksen |
Fiat Grande Punto Abarth |
|
4 |
Martin Johansen/Finn Thomsen |
Subaru Impreza |
5 |
Max Christensen/Dorthe Ravn |
Subaru Impreza |
|
Peugeot Sport Dealer Team DK Læs mere om: Christian JensenFreddy PedersenKarl-Åge JensenSøren TøndborgPeugeot Sport Dealer TeamSkærbæk rallyprøver18/06/10 - Skærbæk rallyprøver - DM Rally |