Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Renault har Mercedes i kikkerten

Formel 1 
02/06/10 

Renault teamet har efter et par drøje sæsoner været 2010 sæsonens største overraskelse. Teamet, der i denne sæson mødte op i Bahrain med to nye kørere og en ny teamchef, har efter sæsonens første 7 løb scoret 73 point, og ligger på en samlet 5. plads i konstruktørernes mesterskab. Nu har det franske team Mercedes GP i kikkerten.
 

Ved slutningen af sidste sæson, var der ikke mange der regnede med gode resultater for det franske Renault team i 2010.
2008 sæsonen bød på sølle to sejre til teamets yndling, Fernando Alonso. 2009 sæsonen derimod var endnu mere skuffende. Teamet formåede ikke at vinde et eneste Formel 1 løb, et resultat teamet ikke havde leveret siden Fernando Alonso og Jarno Trulli kørte 2003 sæsonen uden sejre.

Men nye mennesker på de vigtigste poster i teamet, har åbenbart været opskriften på fremskridt hos Renault.
Teamets to nye kørere, polske Robert Kubica, og russiske Vitaly Petrov har været sæsonens største positive overraskelser indtil videre.
Kubica, har kørt sin Renault R30 racer på podiet to gange i denne sæson, og ligger, med 67 point efter løbet i Tyrkiet, på en 6. plads i kørernes verdensmesterskab. Kun 11 point efter Red Bull's Sebastian Vettel.

Teamets debutant, den tidligere Grand Prix 2 kører, Vitaly Petrov har, bragt andet end bare penge med til teamet. Petrov har foreløbigt kørt en stærk debut sæson, og han har scoret 6 point til teamet. Havde det ikke været for sammenstødet med Fernando Alonso i Tyrkiets Grand Prix, havde russeren også der, kørt en velfortjent pointplacering hjem.


Renault har haft en god start på 2010 sæsonen
(Foto: renault-media)

Trods den tidlige succes, har teamet ikke tænkt sig, at lade succesen går dem over hovedet. Renault planlægger flere opdateringer til R30 modellen inden alt for længe. Opdateringer der gerne skulle hjælpe teamet med at fange Mercedes GP i konstruktørernes mesterskab.

”Vores mål er at, konstant være hurtige end Mercedes GP i kvalifikationen,” udtaler teamets franske chef, Eric Boullier.

”Vi har nogle opdateringer klar til løbet i Canada, og vi forventer også at have nogle forbedringer til bilen ved løbene i Valencia og Silverstone”, siger Boullier, der inden han kom til Formel 1 var teamchef hos det franske DAMS team.

Renault har tidligere på året udtalt, at temaet ikke regner med at introducere et F-duct system. Men efter at F-duct systemet nærmest er blevet en selvfølge i Formel 1, håber det tidligere Benetton team, at have et system klar til løbet i Canada. Det nye F-duct system, og andre opdateringer til senere på sæsonen, skal hjælpe Renault til at indhente Mercedes GP racerne.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Robert Kubica
  • Vitaly Petrov
  • Renault F1
  • Gilles Villeneuve
  • 13/06/10 - Gilles Villeneuve - Formel 1
  •