Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Tricky DM-premiere for nordjysk Rally Cross-talent

Rallycross - DM 
08/05/10 

Vendelboen: Rune B. Staudt har gennem de sidste 3 sæsoner fremvist en pænt stigende formkurve i konge-disciplinen inden for banesport på løst underlag: Rally Cross (RC). I 2007 hjemkørte Rune B. Staudt et fornemt DM-guld i den utunede 1,6 liters-klasse, og i 2009 skiftede RC-team Staudt til Citroën C2 Super 1600, som er yderst konkurrencedygtig i den internationale tunede 1,6 liters-klasse: Division 1A.
 

- I al beskedenhed blev slutresultatet: DM-bronze 2009, oplyser Rune B. Staudt. - Citroën C2'eren er forholdsvis ny på den danske og internationale RC-scene. Den er dog fuldt konkurrencedygtig med en kampvægt, som er favorabel i forhold til den tilladte minumsvægt på 950 kilo i Division 1A.


Citroën C2 Super 1600’eren har fået et frækkere RC-look til 2010-sæsonen for Rune B. Staudt.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- I vinterpausen til 2010 har vi brugt kræfterne på et frækkere lay-out ved udbygning af karosseriet med bredere skærme, supplerer teamchef Esben Staudt. - Samtidig har motor, gearkasse og undervogn været adskilt næsten i atomer. Alle sliddele er blevet renoveret og opdateret ud fra vores 2009-erfaringer med raceren.

Det langsigtede mål for RC-team Staudt er en satsning på EM-plan, men med vendsysselsk snusfornuft påregner Rune B. Staudt først at hjemhøste mere erfaring i Danmark. DM-serien køres over 7 afdelinger fordelt på 5 forskellige RC-stadion’er.


Rune B. Staudt har fundet et højt tempo i sin Citroën C2 Super 1600.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

DM-premieren 2010 foregik på den nyudvidede Løvel Banen lidt nord for Viborg, som betød opgradering til RC-status.

- Løvel Banen havde netop fået lagt ny asfalt på udvidelses-sløjfen, fortsætter Rune B. Staudt. - Jeg fandt dog hurtigt ideallinjerne i de nybyggede sving, og scorede andenhurtigste baneomgang i tidtagningen. I den første af de tre kvalifikationsheat smuttede en olieslange af, hvilket indvirkede på racerens fremdrift. I de næste 2 kvali-heat genfandt jeg imidlertid farten, og gik direkte til A-finalen. Et snusket regnvejr i perioden under A-finalen gav startfelt nogle svære overvejelser omkring dækvalget.


Et fedtet asfalt-underlag drillede Rune B. Staudt i A-finalen på Løvel Banen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Den nye asfalt viste sig at være meget fedtet i regnvejret, konstaterer Rune B. Staudt. – Jeg satsede på, at idealsporet blev kørt tørt i den tætte A-finale. Spådommen holdt imidlertid ikke stik, og jeg blev straffet med masser af hjulspind og en sidsteplads. Jeg er dog godt tilfreds med indsatsen på Løvel Bansen, idet raceren kørt upåklageligt efter opgraderingen og vinterens renovering af mekanikken.

- Næste DM-afdeling foregår i Rally Cross Himmerland på Nysum-banen søndag d. 9. maj, afslutter Esben Staudt. - Ambitionerne for vores RC-team sigter efter en slutplacering i top tre for DM, hvor konkurrencen i 2010 blevet skærpet med nye modstandere.


Rune B. Staudt ser frem til en tæt fight om top tre i DM-slutstillingen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Rune B. Staudt & Co. kører DM-sæsonen 2010 i samarbejde med: DASU, Bruno Hansen Motorsport, LS Byg, Alternative Engineering, Nordjysk Autoophug, Danhostel Hjørring, Nordjyske Bank, Bulegården, Dybdahl Erhvervsbeklædning, Aros Porte, Vognmand Kurt Larsen, E-tech Racing, NH Løft, Frederikshavn Duco, Havdrup Maskinforretning, Haveforvandling, CL Partyservice, Densi Print, Q8 Grillen, Drejer Hudpleje, Kennel Staudt/Stald Staudt, Anja´s Hair Design samt Frisør Klip 4.

Rally Crossteam Staudt

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Løvel
  •