Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Scandinavian Touring Car Cup

Indstillingsfejl ødelagde løbsweekenden

STC Cup 
30/04/10 

- for Hartmann Honda Racing
Premieren på den nye Scandinavian Touring Car Cup på Jyllandsringen gav ikke de resultater, Hartmann Honda Racing havde håbet på efter den flotte sæsonstart, man havde haft med en 1-2-sejr ved Europa Cup-premieren i Portugal. En 18. og 15. plads blev det beskedne udbytte for teamets enlige kører, Tomas Engström, ovenpå en uge, hvor racerteamet fra Herning så sig nødsaget til at bryde med sin ene kører, James Thompson, og dennes ingeniør.
 

”Vi laver en indstillingsfejl, da vi skal samle bilen, som gør, at den hele lørdagen faktisk ikke kører på støddæmperne, men bare på gummiklodserne,” forklarer teamejer Hans Hartmann.

”Det forårsager en række belastninger på bilen, så der efterfølgende er ret mange ting, som går i stykker på bilen. Det er bærearme, krængningsstabilisatorer og lignende, som knækker, fordi de har været udsat for en ekstrem hård belastning. Det er desværre bare et tegn på, at vi har haft for travlt med at blive klar til løbet.”


Tomas Engström ved gridshowet.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Lørdag aften lykkedes det Hartmann Honda Racing at spore fejl og rette den, men det betød reelt, at forberedelserne til de to løb først kunne foretages på selve løbsdagen.

”Vi tabte hele lørdagen, hvor vi ikke fik testet nogen ting, og vi havde behov for at teste meget,” siger Tomas Engström, der blot satte 20. bedste tid i lørdagens tidtagning. ”Under opvarmningen søndag nåede jeg kun at køre tre omgange, inden et hjulophæng gik i stykker, så vi fik faktisk kun tre omganges kørsel, som vi kunne bruge til at sætte bilen op til løbene, og det er faktisk for lidt til denne bane.”

”I første løb fik jeg en god start, men jeg hang lidt fast i karambolagen på første omgang. Men på anden omgang faldt krængningsstabilisatoren af, noget som sandsynligvis var forårsaget af problemerne med det ødelagte hjulophæng. Jeg synes, at vi havde alle de problemer, som vi kunne få, i denne her weekend.”

Det lykkedes dog Tomas Engström at gennemføre de to løb på henholdsvis en 18. og en 15. plads.


Tomas Engström under løb 2.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

”Det er et resultat, der er under middel, og det kan kun gå en vej nu, nemlig fremad,” konstaterede Hans Hartmann bagefter. ”Jeg synes, at gutterne har kæmpet som nogle vilde hunde, men der har bare været for lidt forberedelsestid. Det har været opad bakke.”

Hartmann Honda Racing


Læs mere om:
  • Tomas Engström
  • Engström Motorsport
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - STC Cup
  •