Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

NASCAR

Ny spoiler godkendt

NASCAR 
22/04/10 

Siden løbet på Martinsville Speedway har, NASCAR kørt med deres nye spoiler på alle Sprint Cup bilerne. Spoileren, der erstatter den meget omdiskuterede bag vinge, får ros, for både at give bilerne et bedre all-round look, men også for at forbedre køreregenskaberne under overhalinger. Ved weekendens løb på Texas Motor Speedway bestod den nye spoiler sin afgørende prøve og dermed ser den ud til at blive på NASCAR Sprint Cup bilerne.
 

Da NASCAR i 2007 lancerede den nuværende, Sprint Cup bil; ”Car of Tomorrow” (CoT), var det med noget af et postyr over bilens bag vinge. Aldrig før havde en rigtig stock car været udstyret med en bag vinge, og det gav kritik fra både fans og deltagere, da CoT bilen blev præsenteret for pressen.

Udseendet på CoT bilen, var mildest talt hæslig, og mange har siden 2007 ønsket bag vinget erstattet af den traditionelle spoiler.
Til de flestes glæde blev spoileren genintroduceret ved Martinsville løbet i marts måned. Trods den store begejstring, har det ikke været uden bekymringer, at erstatte bag vingen på Cot bilen med den traditionelle spoiler.
Weekendens løb på Texas Motor Speedway var således den første store ”spoiler prøve”. Den hurtige 1.5 mile ovalbane i cowboystaten er kendt for sine høje hastigheder, og derfor er det større fokus på bilens stabilitet på banen.
De aerodynamiske finesser gør Texas Motor Speedway, til en oplagt bane, for at teste spoileren, og hvis man skal tro de 43 kørere der deltog i NASCAR Sprint Cup løbet i weekenden, er spoileren kommet for at blive.

”Jeg synes spoileren havde en markant virkning på bilerne under løbet. Med den nye spoiler, er bilen blevet mere stabil under overhalinger, dette betyder at vi som kørere har mere tiltro til bilen ved høje hastigheder”, udtaler Texas vinderen og nyligt knæ opereret Denny Hamlin.

”Der var en del kørere som tog flere chancer under løbet. Jeg tror at mange føler sig mere trygge med spoileren, fordi den har forbedret bilens køreegenskaber markant ved høje hastigheder,”, fortsætter Hamlin der med sejren på Texas Motor Speedway, tog sæsonens 2. Sprint Cup sejr.

Næste weekend kører NASCAR på Talladega Superspeedway, men her forventes spoileren ikke at have samme mærkbare betydning som ved det foregående løb. Løbene på Talladega og Daytona banerne forbliver ”restricter plate” løb.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Daytona
  • Talladega Speedway
  •