Kommer BMW i DTM næste år ? |
DTM 21/04/10
|
|
Da Opel forlod DTM serien efter 2005 sæsonen har det kun været Audi og Mercedes der har deltaget i den tyske standardvogns kongeklasse, men nu er der muligvis et ny mærke tilbage til DTM serien, nemlig BMW. Efter at BMW sidste sæson forlod Formel 1 har der været en del gætte- lege i gang om hvad det store motorsports mærke ville gå ind i, og nu er svaret måske klart. |
|
Det Tyske magasin Focus skriver at BMW og promotoren for DTM serien, som hedder ITR, har været i tætte diskussioner for at føre BMW mærket tilbage til den tyske standardvogns kongeklasse.
Siden 2006 har det kun været de to tyske bil mærker Audi og Mercedes der har deltaget i DTM mesterskabet. Begge bilmærker arbejder tæt sammen med ITR for at lave et nyt regelsæt, for at få flere mærker med i serien. For nogle år siden viste flere fabrikker interesse for at deltage i serien, men udsigten til meget høje omkostninger satte en vis stopper for videre deltagelse.
Promotoren ITR overvejer at indføre nogle fælles GT regler og er allerede i samtaler med organisatorerne af det Japanske GT mesterskab og og det Amerikanske Grand-Am mesterskab. BMW som allerede deltager med M3 GT biler i ALMS og LMS mesterskaberne, vil have en stor mulighed for at deltage i næste sæson, hvis de nye regler bliver indført næste sæson i DTM.
BMW deltog sidst i DTM tilbage i 80’erne med den bil som i dag er kendt som den ”første BMW M3” hvor Roberto Ravaglia vandt mesterskabet for fabrikken i 1989. Hvis BMW vælger at gå helhjertet ind i DTM serien, må man forvente at de til gengæld trækker sig fra den populære WTCC serie, og dermed stopper med at udvikle biler som vi blandt andet ser i den danske DTC serie
Selch
|
|
| |