I 2007 gjorde Volkswagen sit Formel 3 comeback. Hvad er den konklusion du kommet til som direktør for Volkswagen Motorsport?
Kris Nissen: Den er rigtig positiv. Vi har nået vores mål hurtigere end planlagt. Vi sluttede som nummer 2 i F3 Euro Series så tidligt som i 2008. Men langt vigtigere var det faktum, at det lykkedes os at overbevise teams og kørere i løbet af sæsonen, at VW motoren har det der kræves for at vinde løb. Mange teams kontaktede os den følgende sæson, og blev på et senere tidspunkt også vores kunder. Og snart var vi i stand til også at levere motorer til ATS Formel 3 Cup, og i Storbritannien.
I 2009 har vi sikret os mange podieplaceringer, fået flere sejre og til sidst vandt vi titlerne i den tyske cup og i Storbritannien. Så vi opnåede i vores anden sæson det som var planlagt for den tredje sæson. I 2010-sæsonen vil endnu flere racere i ATS Formel 3 Cup og det britiske Formel 3 mesterskab køre med Volkswagen-motorer. Og i F3 Euro Series går det som planlagt. Men prikken over i'et var dobbeltsejren i Formuel finalen i Macau.
Hvad er de vigtige kriterier for Volkswagen Motorsport når du skal beslutte hvilke teams du vil samarbejde med?
Kris Nissen: I starten var vi nødt til at vinde teams'enes tillid og nu kan stort set alle blive vores kunder. Det handler ikke om navnet eller teamet, men at de kontakter os hurtigt og seriøst. Ikke desto mindre var der anmodninger som vi ikke kunne opfylde da vi mangler den nødvendige kapacitet. Vi satte os det mål at levere 40 til 60 procent af feltet efter tre år - og har allerede nået målet. Vi kan ikke levere 100 procent til tre serier. Og i øvrigt ville det ikke være meningen med vores deltagelse.
Formel 3 repræsenterer en af de få top-serier for unge talenter som ikke er med standard chassis eller motor kontrol. På den ene side kan en sådanne tiltag reducere omkostningerne lidt, men på den anden side skal du huske på at Formel 3 giver de unge kørere forberedelser til Formel 1, DTM eller sportscar. Her bliver deres færdigheder finpudset til de største motorsportsserier. Kørerne skal lære at arbejde tæt sammen med sit team og på dette område giver Formel 3 større frihed for hamselv, teamet og racerren end i andre serier. Det bedste team med de bedste ingeniører bør være i stand til at opnå en teknisk fordel - ligesom det er tilfældet i de bedste serier.
Kan du venligst beskrive samarbejdet mellem Volkswagen Motorsport og teams'ene i løbet af sæsonen?
Kris Nissen: Vi lægger stor vægt på dataudveksling. Så et Formel 3 team med en erfaren kører kan støtte et andet team der begynder sæsonen med en rookie ved rattet. Det er eksempelvis data omkring omdrejninger, gear, styrevinkel og så videre - alle disse data udgør værdifulde oplysninger til egne analyser. Vi er klar over at det ikke er særlig rart for teams'ene at videregive disse oplysninger, men jeg tror at vi har skabt en god harmoni og repræsenterer en slags VW-familie.
Derudover har vi fået et køretøj i vores hovedkvarter som vi brugte til at teste vores motor i begyndelsen af vores engagement. Nu skal vi bruge det til at teste dele for vores partnere - såsom ZF Sachs støddæmpere. Og det er en selvfølge at vi videregiver den viden vi får fra disse tests til vores teams.
Hvad forventer du fra Daniel Abt som debuterer i ATS Formel 3 Cup i år?
Kris Nissen: Ved at vinde ADAC Formula Masters titlen i 2009 viste Daniel at han er en sandt talent. Han er klar til at arbejde hårdt for sin succes, forberedte sig meget godt og var også fysisk i topform. Han gjorde det godt og vandt titlen. Fortsætter han med at arbejde på denne måde i Formel 3 kan det godt blive en ny god sæson for ham. Alligevel betragter jeg ham ikke som et mesterskabsemne i år. I 2011 bør han dog være en af kandidaterne.
Han stadig er meget ung, og mange store kørere som Michael Schumacher og Lewis Hamilton har vist at det tager mindste to Formel 3-sæsoner. Formel 3 er ekstremt hårdt og du skal ikke lave nogen fejl. Jeg forventer at Daniel er med i top-5 i år og muligvis sikrer sig en podieplacering nu og da.
Hvad er betydningen af ATS Formel 3 Cup i tysk motorsport?
Kris Nissen: I dag har ATS Formel 3 Cup nået et rigtig højt niveau. Og dette gælder både for teams og kørere. Og når det kommer til organiseringen gør den tyske Formel 3-forening et godt stykke arbejde. Samtid har folkene bag serien været i stand til at holde omkostningerne på et rimeligt niveau. Det er virkelig vigtigt i dag. Sammen med teams'ene har serien fundet muligheder for at sikre at midlerne ikke nødvendigvis resulterer i fordele på banen.
Trinnet fra ADAC Formula Masters til F3 Euro Series er for stort og kræver en stor økonomisk opbakning. Men ATS Formel 3 Cup og det britiske mesterskab er to serier der giver mulighed for at komme videre skridt for skridt. Jeg mener ikke at Storbritannien er det rette miljø for tyske kørere. Traditionelt er det britiske Formel 3 bedre egnet til briter samt kørere fra Syd-og Nordamerika. I Tyskland er ATS Formel 3 Cup et vigtigt skridt på vejen til F3 Euro Series.
Hvad er de overordnede målsætninger Volkswagen har sat for 2010 Formel 3 sæsonen?
Kris Nissen: Det ville være dejligt, hvis vi kunne gentage titlerne i den tyske Cup og i Storbritannien. Men når alt kommer til alt, vil det være præstationen hos teams og kørere som er den afgørende faktor. Vi ønsker at ende oftere på podiet i F3 Euro Series - og vi ville elske at erstatte ART som vanevindere. Jeg har stor respekt for teamets præstation men det ville være godt for serien hvis andre kunne slutte øverst. Benji
Læs mere om: Daniel AbtKris Nissen |