Efter den 21. time var Chip Ganassi Racing tilbage på førerpladsen i 24-timers løbet på Daytona International Speedway. De to førende biler har nu kørt hver 652 omgange og Ganassi's BMW Riley #1 er 1:30,565 foran Porsche Riley'en #9 fra Action Express Racing. Bag dem er der to omgange ned til #6 Ford Riley'en fra Michael Shank Racing på 3. pladsen.
I GT klassen er det nu Mazda RX-8 raceren #70 fra SpeedSource der fører, de har kørt 612 omgange, og er placeret på en generel 8. plads i løbet.
Jan Magnussen og hans teamkollegaer Robin Liddell og Andrew Davis fra Stevenson Motorsports har igen fået godt gang i deres Chevrolet Camaro GT.R #57, de har tilbagelagt 588 omgange, og er rykket op på 7. pladsen i GT klassen samt på 16. pladsen i den samlede stilling.