Walter Röhrl deltager i Nürburgring 24H |
24H Series 22/01/10
|
|
- i en standard Porsche 911 GT3 RS Porsche ambassadør og testkører Walter Röhrl vil i en alder af 62 år deltage i det legendariske 24-timers racerløb på Nürburgring i maj 2010. Den dobbelte verdensmester i rally vil sidde bag rattet af en standard Porsche 911 GT3 RS og det er samtidig første gang siden 1993, at Walter Röhrl stiller til start i det prestigefyldte motorløb. |
|
Siden 1993 har Walter Röhrl udført test på Nürburgring Nordsløjfen af hver eneste standard Porsche model, der er blevet introduceret.
"Og lige fra mit første møde med den netop introducerede Porsche 911 GT3 RS har modellen mindet mig om en racerbil", fortæller Walter Röhrl. "Ingen anden gadelovlig Porsche 911 har nogensinde været så tæt på at være en racerbil, som den nye Porsche 911 GT3 RS. Derfor er jeg yderst begejstret over at få muligheden for at bevise, at Porsches nye sportsmodel kan modstå de belastninger et 24-timers racerløb påfører materiellet."
Den nye Porsche 911 GT3 RS er udstyret med en 3,8-liters seks-cylindret Boxermotor, der yder 450 hk. Det svarer til en litereffekt på 118 hk per liter fra den højtydende motor.
Porsche 911 GT3 RS er udviklet i Porsches motorsportsafdeling i Weissach og udstyret med en kortere transmissionsgearing til gavn for accelerationen på racerbanen. De standardmonterede dynamiske motorophæng bidrager til den køredynamiske oplevelse. Under hård sportslig kørsel strammer en elektrisk strøm de dynamiske motorophæng, hvilket forbedrer overførslen af energi mellem motor og karrosseri.
"Over de sidste år har Porsches racerbiler klaret sig glimrende i 24-timers løbet på Nürburgring ikke mindst takket været deres fart og ekstraordinære pålidelighed", fortæller Hartmut Kristen, chef for Porsche Motorsport. "Fire gang i træk har en Porsche GT3 RSR været en dominerende faktor i toppen af den generelle klassifikation. Det glæder mig at skulle opleve en Weissach-udviklet gade-Porsche konkurrere på lige vilkår med de rendyrkede racerbiler udviklet med langdistance-racing for øje."
Når Nürburgring 24H afvikles den 15. - 16. maj 2010 er det 38. gang løbet køres til glæde for de mere end 200.000 tilrejsende tilskuere.
Porsche er i Danmark repræsenteret ved 3 autoriserede Porsche Centre henholdsvis Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland samt Porsche ServiceCenter Fyn. MLA-Gruppen Thomas Wulff Læs mere om: Nürburgring15/05/10 - Nürburgring - 24H Series |
|
| |