Svensk kører i Grand Prix 2 mesterskabet |
Grand Prix 2 16/01/10
|
|
Det hæderkronede Super Nova team, der har ført flere danske kørere frem til succes, skal i år have en svensk kører i deres Grand Prix 2 team. Det er Marcus Ericsson der i 2009 vandt det japanske Formel 3 mesterskab, han bliver i 2010 teamkollega med Josef Kral hos Super Nova teamet, dermed stiller teamet i år med to Grand Prix debutanter. |
|
Helt debutant er Josef Kral dog ikke, idet han tidligere har kørt for Super Nova teamet i Grand Prix 2 Asia mesterskabet, hvor han endda var en enkelt gang på podiet.
2009 sæsonen kørte Marcus Ericsson for ART Grand Prix teamet, hvor det som nævnt blev til sejr i det japanske Formel 3 mesterskab, samt en 4. plads i Formel 3 klassen ved Macaus Grand Prix.
Josef Kral kørte i 2009 i Formula Masters klassen, hvor han sluttede på 3. pladsen i mesterskabet.
Marcus Ericsson og Josef Kral kender i øvrigt hinanden i forvejen, idet de begge deltog i Formula BMW UK mesterskabet i 2007.
Her vandt Marcus Ericsson mesterskabet, med Josef Kral på 2. pladsen.
Det var ellers forventet at Marcus Ericsson ville få pladsen som test- og reservekører i Mercedes Benz Grand Prix teamet, men om denne plads er forenelig med deltagelsen i Grand Prix 2 mesterskabet vides ikke.
Marcus Ericsson testede sammen med med Mercedes GP ved december testen, hvor han kørte i den tidligere Brawn GP racer, og han imponerede både i sit samarbejde med teamet, samt ikke mindst med sin speed på banen.
Omkring pladsen som test- og reservekører hos Mercedes GP er er Marcus Ericsson i konkurrence med blandt andet tyskeren Nick Heidfeld, der har indset at der næppe bliver en fast plads i Formel 1 feltet til ham den kommende sæson. Hr. Nielsen
Læs mere om: Josef KralMarcus EricssonNick HeidfeldART Grand PrixMercedes GPSuper Nova |
|
| |