Begrænset program for Peugeot i år? |
Le Mans 04/01/10
|
|
I følge de seneste rygter vil Peugeot teamet begrænse deres sportscar indsats i 2010, og hvis disse rygter står til troende kommer de kun til start i 24-timers løbet på Le Mans. Holder disse rygter stik bliver det et alvorligt slag mod såvel Le Mans Series, den nye Le Mans Intercontinental Cup samt American Le Mans Series mesterskabet. |
|
Da Audi i sidste måned meddelte at de deltager i den nye Le Mans Intercontinental Cup forventede man at Peugeot naturligt ville følge trop, men chefen for Peugeot sport Olivier Quesnel oplyser nu at der sandsynligvis slet ikke bliver nogen fabriksindsats i sportscar racing.
Det betyder dog ikke at Peugeot ikke kommer til 24-timers løbet på Le Mans, blot at de sandsynligvis ikke stiller op som fabriksteam.
"Bestyrelsen har givet mig budget til to opgaver; at gøre det bedste vi kan i år på Le Mans, samt til at udvikle en ny racer til 2011" - udtaler Olivier Quesnel - "den nye Le Mans Intercontinental Cup er en god ide, men der er ikke midler til det hele i øjeblikket.
Man kan næsten kun tolke ovenstående som at der i år vil være private teams med Peugeot 908 HDI FAB LMP1 racere (med fabriks støtte/support) i dette års 24-timers løb på Le Mans - som i øvrigt er nummer 78 i rækken.
Men at man ikke kommer til at se disse Peugeot racere i andre klasser eller løbsserier. Er det sandt kan 2010 godt gå hen og blive et meget magert sportscar racing år! Hr. Nielsen
Læs mere om: Peugeot Sport |
|
| |