”Det har i sandhed været et knokkel at få alt klar, men med den kæmpe oplevelse, der er i sigte, har det været et knokkel af de mere behagelige,” fortæller teamchef Jan Kalmar. ”Både Spano Rennsport Technik Bmw 120d og vores Aston Martin Vantage GRC Edition er i topform, og vi mener at have samlet et team såvel på kørersiden som til den tekniske indsats, der vil være i stand til at levere gode resultater.”
Det tekniske team under ledelse af Dominik Spano består i al væsentlighed af de folk, der hidtil har serviceret bilerne i 24H Nürburgring og VLN. Det er folk, der kender bilerne ud og ind og en del af dem har oven i købet været med til at bygge dem op. Desuden byder GRC Racing en ny team-manager velkommen, René Jungnickel der de sidste år har været tekniker hos både KW og Sachs undervogn. Rene vil stå i spidsen for GRC Racing på alverdens racerbaner rundt om i verdenen.
På datasiden har GRC Racing gjort et vaskeægte scoop nemlig DTM stjernen Tomczyk’s datainginør, der vil være at finde i GRC Racings pitgarage for at holde styr på at kørerne får det bedste ud af bilerne.
På kørersiden er der gamle kendinge og nyheder
”Det bliver i sandhed noget af en international begivenhed for teamet. Det er vi selvfølgelig vant til, men én tysk, én norsk, to danske, to franske og to amerikanske kørere er alligevel noget specielt for os,” fortsætter Jan Kalmar.
Spano Rennsport Technik BMW 120d vil blive kørt af kvartetten HP Lieb, Tyskland, Christian Daluiso, Danmark samt Joe Safina og Derek Skea, begge USA.
(Foto: GRC Racing)
HP har kørt et par løb i VLN 2009 for GRC Racing, og kender således bilen. Han var blandt andet med til at sikre GRC Racing sit hidtil bedste resultat med 2.-pladsen i dieselklassen i 2009-sæsonens sidste løb i VLN.
Christian er ny hos GRC Racing, men har deltaget i flere langdistanceløb. Han har 2 sæsoner i DEC i bagagen og har deltaget i såvel Dubai 24H 2009 og Hungaroring 12H 2009. Teamet håber selvfølgelig på, at Christian vil deltage i flere løb men nu skal mållinjen i Dubai 24H 2010 først passeres.
Også Joe og Derek er ubeskrevne blade hos GRC Racing. Begge har prøvet lidt af hvert i motorsport på den anden side af Atlanten, ikke mindst Joe, hvis karriere nærmer sig de 15 år. Både Joe og Derek deltog i det legendariske Rolex 24 Hours of Daytona i 2008. og Joe har i alt 3 gange deltaget i Daytona 24H.
En lige så varieret kvartet vil deles om rattet i Aston Martin Vantage GRC Edition.
Jacob Thomsen, England og Harald Nordeng, Norge er de faste ankre med adskillige løb for GRC Racing bag sig. Jacob og Harald har begge deltaget i udviklings- og testarbejdet på teamets Aston Martin og ser frem til at omsætte de erfaringer til regulært race.
De to øvrige kørere på bilen er begge nye i teamet – og begge fra Frankrig. Olivier Baharian og Thierry Blaise har begge deltaget i såvel FIA GT Cup som VdeV-serien i en Porshe 996 Bi turbo, men har også langdistance-erfaring fra blandt andet Dubai 24H, hvor de sammen har deltaget i flere år.
(Foto: GRC Racing)
”Det er klart, at der er forskel på kørerne med hensyn til erfaring. Men alle har kørt langdistanceløb og nogle af dem faktisk ikke så få, så grundlaget for gode resultater om en lille måneds tid er så absolut til stede.” slutter Jan Kalmar
Selve Dubai 24H finder sted i weekenden den 16.-17. januar, men allerede fra den 12. vil teamet starte arbejdet med at pakke bilerne ud af containerne.
GRC Racing Peter Hindsgaul Læs mere om: Jacob ThomsenJan KalmarDubai Autodrome15/01/10 - Dubai Autodrome - 24H Series |