Når man nu alligevel var medlem, kunne man jo godt tage ud at se hvad de der motorsportsfolk lavede, og til et orienteringsløb var jeg pludselig fanget i sporten.
Det blev til mange O-løb de første år, og da klubben skulle bruge en løbsleder til manøvreprøver blev jeg sendt på kursus 124. Det blev til mange løb som løbsleder, inden jeg kastede mig ud i manøvre- og specialprøver, som det hed dengang.
Debuten var i en Mini 850, som jeg også brugte til at køre på arbejde i mandag morgen, og det gik ganske udmærket, men så hørte jeg at der stod en Cooper hos en brugtvognsforhandler. Jeg købte bilen for 5000 kroner, kørte hjem og skilte den ad i atomer, alt hvad der kunne fås af pladedele blev købt og jeg gik i gang med at svejse og bygge bilen op.
Senere kom motoren til, en 1275 cc som blev hjemmetunet efter alle kunstens regler. Jeg ved ikke, hvor mange der har slebet og poleret topstykke hjemme på køkkenbordet, jeg var heller ikke populær på hjemmefronten efter dette.
Efterhånden fik jeg en habil motor med et par store karburatorer, godt hjemmelavet topstykke, en skrap knast og close gearkasse med differentialespærre og bilen kørte hammergodt efter datidens normer.
Cooperen var sommetider højt flyvende. (Foto: RallyInfo.dk)
Det blev til mange løb i Cooper-årene, og pokalskabet fik en del indhold. Det lykkedes mig at vende en Mini Cooper på taget på Flyvestation Vandel, og da bilen skulle udstilles i kaninavlernes årlige udstilling i Vejle en uge efter, var tiden knap til at få bilen gjort klar. Fluks blev taget savet af en anden mini og efter alle kunstens regler svejset på Cooperen, men bilen var blevet skæv, og der manglede to centimeter i midterstolpen, for at den kunne nå sammen, så der blev sat en donkraft under stolpen og to mand på forskærmen, mens to mand yderligere stod på bagagerummet, og jeg svejsede. Bilen blev håndmalet, og var ikke tør da den blev kørt på udstilling.
Men da jeg i 1986 for anden gang havde vendt bilen på taget, mistede jeg lysten til at gå og skrue og rette bil op, så da der var en der ville købe nogle dele, solgte jeg alt, hvad jeg havde på værkstedet, til ham.
Jeg havde gennem årene også virket som official og prøveleder adskillige gange, men havde egentlig bestemt mig for at passe mine børn og familie, men motorsporten trak, og da Horsens Automobil og Motor Klub ringede og spurgte om jeg kunne passe en lille prøve til East Coast Rally sagde jeg ja. Den ’lille’ prøve var 23 kilometer gennemgående prøve, og jeg havde 85 mand med plus radiofolk, som dengang var walkie-talkie, som radiodækkede ruten.
Preben Jepsen med telefon, som altid bliver flittig brugt. (Foto: RallyInfo.dk)
Senere blev jeg igen kontaktet af HAMK, om jeg kunne passe Jyllands-Ringen til økonomiløb, og det gjorde sig så de år, der blev kørt specialetaper på JR.
I 88 Spurgte HAMK igen, om jeg ville være forkører til Q8 Økonomiløb, der blev sagt, at det skulle være i en lidt speciel bil, og da jeg stod i København og ventede på bilen, kom der en stor Mercedes med V8, automatgear og hele svineriet. Det var en fornøjelse at køre åbnervogn i en luksusbil, og ja, vores forbrug var 3 km/l.
Det førte til interessen for at køre økonomiløb og først i min private bil med en placering laaangt nede i feltet. Da Renault Clio blev præsenteret i 1991, fik jeg sammen med Volvo Danmark dannet et team med tre Clio som vi deltog i nogle løb med.
Da Volvo 850 blev præsenteret, skulle den også køre økonomiløb. Jeg fik start nummer 1 i Q8 Økonomiløb i 1992 og vandt klassen, måske nok fordi den anden store bil, der var med i klassen, måtte udgå.
I 2001 deltog jeg i et arrangement arrangeret af Miljøministeriet, hvor fem VW Golf skulle køre Danmark rundt. Vi startede med at blive præsenteret på en scene foran Københavns Rådhus, der var tusindvis af tilskuere på Rådhuspladsen, og de om klappede bravt, men jeg tror nok, de ventede mere på at se en koncert med Rollo og King, som skulle optræde umiddelbart efter os.
Preben Jepsen kører altid efter en pokalplads. (Foto: RallyInfo.dk) | Vi kørte derefter til Ålborg og blev startet næste dag på Ålborgs gågade af borgmesteren. Vores rute gik gennem landet med besøg på adskillige rådhuse og opvartninger i kantinerne som helte. Løbet sluttet nogle dage efter på Christiansborg. Nå ja, vi vandt løbet og blev kåret som Danmarksmester i miljøkørsel og fik overrakt nogle præmier og gaver af daværende miljøminister Jacob Buksti.
Klubskifte
Jeg havde fra starten været medlem af Vejle Motor Sport, siddet en periode i bestyrelsen og lavet klubbladet gennem cirka 25 år. Da man besluttede at nedlægge klubbladet i 99, var jeg ikke tilfreds med dette og foretog derfor et klubskifte til den klub, som jeg har arbejdet en hel del for, Horsens Automobil og Motor Klub.
Det blev til lynkarrierre i HAMK, et halvt år senere var jeg formand i klubben, og har været det siden.
På et opstillingsmøde i region vest var jeg oppe og sige et par ord, og blev straks foreslået som kandidat til DASU bestyrelse, Jeg husker, da jeg kørte hjem efter mødet, at jeg tænkte på, hvad i alverden det var jeg havde sagt ja til!
Efter nogle gode år i DASUs forretningsudvalg og bestyrelse valgte jeg at trække mig, men det var sjovt at være med til at lede dansk motorsport, men der er koldt på toppen, og det krævede enorme ressourcer at være med.
Dansk Rally Forening
I slutningen af 1990’erne kom jeg under Bjarne Gyllings vinger som kurér på Infobussen. Jeg stod ved mål på prøverne og kiggede tidtagerne over skulderen for derefter at indtelefonere resultaterne ind til infobussen, som så udskrev resultatlister. Det var dengang en kamp mellem RallyResult og Rallyforeningen om at have mindst fejl, jeg husker vi engang fik en kugleramme af RallyResult til et løb, hvor de havde færrest fejl.
Senere kom der samarbejde mellem RallyResult og Infobussen, og dette samarbejde fungerer upåklageligt, RR lægger resultaterne på nettet og Infobussen, som var blevet til en lille campingvogn, deler resultaterne ud til deltagere og publikummer.
Ved generalforsamlingen 2007 i DRF var jeg ordstyrer, og da vi kom til punktet valg af kasserer var der ingen emner til posten, da Kørgen Turking havde valgt at stoppe. Jeg blev foreslået og blev valgt med applaus og pludselig var jeg kasserer i foreningen.
Preben Jepsen nyder at køre bil. (Foto: RallyInfo.dk)
Rallyinfo.dk
Hjemmesiden med rallynyheder er et helt kapitel for sig. Den 1. december 2000 købte jeg domænet rallyinfo.dk, og med en beskeden start husker jeg, at dengang, hvor det rundede 24 besøgende om dagen, tænkte jeg "wauu, det er en ny besøgende pr. time hele døgnet rundt." Efter et ihærdigt arbejde med opdateringer flere gange om dagen – hver dag – er hjemmesiden nu nået til at runde 1 million besøgende i år.
Hvis jeg ikke var kendt før, så har rallyinfo gjort det, jeg oplever mange mennesker, som kommer og taler til mig, som om de har kendt mig hele livet, og jeg aner ikke hvem de er, men får utrolig mange skulderklap og positive ord om hjemmesiden.
Det kræver selvfølgelig sin tid at opdatere siden, jeg bruger fast 1-2 timer om dagen på den, og når jeg holder ferie i udlandet sørger jeg for at bo på et hotel med internetadgang så jeg har mulighed for at opdatere.
Om jeg bliver træt af Rallyinfo? Nej, så længe jeg kan tygge smør, og der er nogen, der gider bruge informationerne, bliver jeg ved.
Sideløbende har jeg også lavet hjemmesider for flere aktive kørere og nogle klubber.
Min aktive karrierre
Jeg startede med orienteringsløb, og efter uddannelsen som løbsleder til M/S kørte jeg en del år M/S og minirally. Det blev så til økonomiløb, først som kører og siden som observatør med bl.a. Poul Henning Hansen. Der er også blevet nogle ture som co-driver i rally både hos Kristian Sandal i Opel Ascona og Kurt Mejer i historisk Volvo 142. Derudover historisk P-løb med min nevø Jeppe, som har lavet en Mini i samme farver som min Cooper.
Næste store projekt er deltagelse i Rally Monte Carlo Historic.
Preben Jepsen Læs mere om: Preben Jepsen |