Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Cup

FIA ETC Cup skifter format i 2010

ETC Cup 
04/11/09 

Lige siden FIA European Touring Car Cup blev introduceret, har arrangementet været afholdt som et weekend arrangement, hvor der er skiftet bane til hvert år.
Fra og med 2010 har FIA World Motor Sport Council godkendt at FIA ETC Cup bliver lavet om til et mesterskab der strækker sig over fire løbsweekender på fire forskellige europæiske baner, og samtidig har de godkendt de nye løbsdatoer.
 

FIA European Touring Car Cup datoerne er som nævnt allerede fastlagt, og det er de nationer hvor der skal køres også, men der er endnu ikke sat navne på hvilke baner der skal køres på, det vil først blive offentliggjort i forbindelse med World Touring Car Championship finalen ved Macaus Grand Prix.

FIA European Touring Car Cup 2010:

28. marts Portugal
6. juni Tyskland
11. juli Østrig
17. oktober Italien

Ved hvert af de fire FIA European Touring Car Cup arrangementer i 2010 er der planlagt to løb af hver 50 kilometers længde, og de klasser der er inviteret er ligesom tidligere 2000, Super 1600 samt Super Production.
Der vil henover de fire løbsweekender blive kæmpet om en samlet præmiesum på 400.000 €uro.


Hr. Nielsen