Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

ww-racing kan selv afgøre det danske mesterskab

Danish Endurance
Championship 

21/09/09 

DEC - Danish Endurance ChampionshipEn særdeles hektisk DEC weekend på Padborg Park, endte med, at det nu er op til ww-racings 2 chauffører om teamet skal hjemtage deres første danske mesterskab.
Efter et spændingsmættet race, blev løbets resultat, at ww-racing sluttede på den 2. plads der var nødvendig for selv at kunne afgøre hvor det danske mesterskab skal havne.
 

På trods af, hvad der fremgår af motorsporten.dk og Padborg Parks hjemmesider, er den korrekte status, at ww-racing fører serien med 110 point, og Jørgen Hansen biler ligger på 2. pladsen med 103 point.
Det er ret enkelt at regne ud, at 25 point, som en 2. plads indbringer, vil bringe ww-racing på 135 point og 30 point for 1 evt. 1. plads, vil bringe Jørgen Hansen biler på 133 point.
Da næste løb i serien er det sidste, betyder dette altså at en 2. plads vil give ww-racing det danske mesterskab.

Lørdagens vejr på Padborg Park var perfekt til race, og da Bjørn Larsen med vanlig situationsfornemmelse satte klassens hurtigste tid 1.07.5 med 10 min. træningstid tilbage, var det som om solen skinnede lidt kraftigere på ww-racings medlemmer.


(Foto: Ole Juhl)

En startplacering som nummer 8 ud af de 33 startende biler var absolut godkendt og lovede godt for dagens løb. En halv time efter racestart, måtte teamet dog sande, at træerne sjældent vokser ind i himlen.
Werner havde problemer med at finde rytmen, og en 4. plads i gruppe 1 lignede noget af en udfordring.

Da bilen blev afleveret til Bjørn Larsen, skete det imidlertid fra en 2. plads.
Dels havde Werner fundet rytmen, og dels havde nogle af de foranliggende kæmpet med forskellige problemer.

Bjørn Larsen indledte nu en heftig jagt på Jørgen Hansen i den førende Suzuki, dog uden den store succes. Og bedst som teamchefen havde besluttet at bede ham skåne bilen, og køre den sikre 2. plads hjem, begyndte tiderne at vise, at der måtte være problemer i Jørgen Hansens bil.
Med en mintgrøn Saxo, der fyldte begge spejle, røg Jørgen Hansen lige ud for enden af langsiden, fordi hans dæk havde opgivet ånden.


(Foto: Ole Juhl)

En hurtig vurdering hos ww-racing afgjorde, at Saxoens dæk burde kunne holde de sidste 40 minutter.
Det viste sig at være en forkert vurdering.

Bjørn Larsen kæmpede en heroisk kamp uden dog at kunne stille noget op mod en godt kørende Jørgen Hansen på friske dæk.


(Foto: Ole Juhl)

”Hjemme i sofaen er det nemt at se, at safety-car perioden i den sidste halve time skulle have været brugt til at give Bjørn nogle friske dæk” siger teamejer Werner Wounlund. ”Men vi fik den 2. plads vi skulle bruge, og nu bliver sidste afdeling så spændende som det overhovedet er muligt.”

ww-racing
Ole Juhl


Læs mere om:
  • Bjørn Larsen
  • Werner Wounlund
  • ww-racing
  • Padborg Park
  •