Rumba er altså meget svært! |
Diverse 08/09/09
|
|
Jeg kan vidst lige så godt være helt ærlig og afsløre, at Rumba er meget svært at lære for mig!
|
|
På trods af at jeg har den bedste danselærer jeg kan forestille mig (Vicki Jo), så falder det mig altså ikke helt naturligt at få hofterne ud i den vinkel:-) Jeg kæmper virkelig med det, og prøver at overbevise mig selv om at det bliver bedre inden premieren den 18 september. Vi træner dagligt om formiddagen i en tre-fire timer, hvilket er helt fint, så har man resten af dagen til at få rettet tæerne ud:-)
Ellers kører dagligdagen afsted på fuldt blus. Imorgen skal jeg hente mine to nye biler fra min nye personlige sponsor (Mercedes - P. Christensen A/S), og det glæder man sig vel altid til. Jeg gør ihvertfald, min manager griner ad mig, idet at jeg til dagligt kører i lækre racerbiler, men jeg er vel bare en drengerøv som de fleste andre mænd der elsker biler:-)
Lørdag står den på arrangement i en lille by som hedder Hunderup (ved Bramming) hvor jeg bla. skal give lidt ture i den nye Tesla, verdens hurtigste elbil (0 - 100 på ca. 3.9 sekund). Det er P. Christensen A/S som har agenturet på bilen, så det er meget sjovt at have den med ud til events. Lørdag sluttes af i Århus, hvor jeg bla. skal lave et arrangement for erhvervsklubben forud for håndboldkampen Århus GF - Aab i Atletion. Så udover dansen sker der da lidt med fart i stadigvæk:-) Læs mere om: Casper Elgaard |
|
| |