Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Nu er det officielt: Jason Watt skal køre WTCC

WTCC 
31/08/09 

De sidste 10 dage har rygterne svirret omkring Danish Touringcar Championship køreren Jason Watt, og hans mulige deltagelse i World Touring Car Championship løbet på Oschersleben næste weekend, og søndag aften kunne Jason Watt meddele, at alle underskrifterne på kontrakten nu er på plads, og deltagelsen i løbet sikret.
 

"Det har været en lang og sej kamp, og det har taget et godt stykke tid at få det hele til at hænge sammen, men nu er alt på plads" - oplyser Jason Watt - det har kun kunne lade sig gøre på grund af stor hjælp fra vores sponsorer, samt ikke mindst stor velvilje fra teamets side - alle i Team BYGMA Jason Watt Racing bakker op omkring WTCC projektet - det er stort!"


Jason Watt og hele teamet bag ham glæder sig til World Touring Car Championship løbet på Oschersleben næste weekend.
(Foto: Tommy Hostrup Galskjær)

Det er ikke første gang Jason Watt deltager i den absolutte topklasse inden for touring cars, tilbage i 2004 deltog han i løbet på Donington Park i en Peugeot 307 racer mens klassen hed European Touring Car Championship, her blev det til en 13. plads i løb to.
Men nu er det ved at være sidste udkald, hvis han skal deltage i WTCC klassen med sin SEAT Leon racer, da den på grund af det nye motorreglement i 2010 ikke ville kunne deltage mere.
"Det er sidste sæson man kører med 2-liters motorer i WTCC, og dermed er min SEAT kun lovlig til og med denne sæson, men det er nok ikke den kraftigste bil i feltet, tiden er i den retning løbet fra den benzin motor der sidder i min SEAT Leon" - udtaler Jason Watt, og han fortsætter - "nu benytter SEAT fabriksteamet højtydende dieselmotorer, med et helt anderledes moment i. Men når man kigger på de tider der bliver kørt, tror jeg på at vi kan gøre en god figur dernede med vores 'lille' familie team."


Næste gang man har mulighed for at se Jason Watt i SEAT Leon raceren, er den kommende weekend på Oschersleben i WTCC serien.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nu er det jo ikke hestekræfter alene der afgør motorsport, hvor rare de end er at have, man skal jo også gennemføre løbet:
"Det første sving efter starten er nøglen til hele løbet, det er lidt et 'killer sving' på Oschersleben, men kommer vi igennem der, så tror jeg på at vi nok skal klare det, og levere et godt resultat. Målet er en top 5 placering i privat cuppen (Yokohama Independents' Trophy), samt gerne en generel top 15 placering."

Med Jason Watt deltagelse i WTCC løbet på Oschersleben, bliver der deltagelse af tre danske kørere. Udover Watt er det Kristian Poulsen som har deltaget i hele sæsonen i en BMW racer fra Engstler teamet, og så er det Chevrolet køreren Michel Nykjær der ligesom Watt kommer på gæstevisit denne gang.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jason Watt
  • Team BYGMA Jason Watt Racing
  • Oschersleben
  • 06/09/09 - Oschersleben - WTCC - FIA VM
  •