Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tom Kristensen jagter ny sejr

DTM 
14/08/09 

DTMDen danske racerstjerne Tom Kristensen skal i weekenden køre løb på den klassiske Nürburgring-bane i DTM-serien og skal forsøge at hente så mange point som muligt for at hægte sig på toppen i mesterskabs-kampen.
 

“Jeg ærgrer mig stadig over den forspildte chance i seneste løb på Oschersleben, hvor en kommunikationsfejl betød, at jeg trods pole position fik en unødvendig tidsstraf for at holde for langt fremme i min startboks. Jeg er nu sat et løb tilbage i forhold til mine konkurrenter, men jeg må forsøge at holde fast i min speed og sikre mig en god startposition i kvalifikationen,” siger den 42-årige dansker fra Tyskland.


Tom Kristensen skal i weekenden forsøge at udvide pokalskabet yderligere, når der køres DTM-løb på Nürburgring.
(Foto: Nils Finderup)

Tom Kristensen ærgrer sig også over dagens forside på B.T., hvor avisen hævder, at han står til “skattesmæk,” fordi han ifølge avisens journalister som udenlandsdansker kan tænkes at have opholdt sig for meget i Danmark.
Alligevel ønsker den danske Le Mans-helt ikke at kommentere yderligere på B.T’s spekulationer.

“Jeg er midt i en vigtig sæson, både for mig selv og min arbejdsgiver Audi. Jeg opfylder som udenlandsdansker de gældende regler, så derfor vil jeg ikke bruge mere tid på at skulle forsvare mig i denne sag, men i stedet holde fokus på min sport,” siger Tom Kristensen.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Nürburgring
  • 16/08/09 - Nürburgring - DTM
  •