F1800 FFB 07/07/09
|
|
- for Nikolaj Rasmussens podiechancer I weekenden den 4-5. juli var Formula Ford Benelux serien på visit i Assen - nærmere bestemt TT Circuit Assen, som er berømt for sine Moto Grand Prix løb, og Assen TT Festival, som blev holdt ugen inden Formel Ford løbet. Det er en ca. 4,5 km lang, flot og hurtig bane, hvor optimeringen til motorcykelrace betyder nogle utroligt gode afkørselsmuligheder. Det betød nogle rigtig hurtig omgangstider, og også flere situationer, hvor der blev oversatset i de hurtige sving uden det fik alvorlige konsekvenser. |
Nikolaj Rasmussen havde sin første optræden på banen, men i fredagens anden træning blev der investeret i nye dæk, og det resulterede i en omgangstid, der lovede rigtig godt for tidtagningen, som blev kørt fredag eftermiddag.
Et par timer før tidtagningen skulle starte, begyndte et uvejr at trække nærmere, og det helt store spørgsmål var derfor om der skulle køres med regndæk eller slicks i tidtagningen. Da tidtagningen startede var det begyndt at dryppe, og et kraftigt regnvejr var meget tæt på. En enkelt af de forreste kørere satsede på regndæk, mens resten af kørerne startede på slicks.
Under de svære forhold lagde Nikolaj flot ud med at køre 4. hurtigste tid på de første omgange af tidtagningen, mens hans teamchef kørte hurtigste tid, så det så ud til, at teamet havde ramt helt rigtigt med opsætningen. Med 3-4 omgange tilbage af tidtagningen var det dog stoppet med at regne igen, og banen blev mere og mere tør. Banens optørring kom desværre på et meget uheldigt tidspunkt for Nikolaj, da han for sent opdagede det helt tørre spor, og samtidig kom i trafik, så han fik ikke tiderne på de sidste tre omgange så langt ned som konkurrenterne, og måtte nøjes med en 7. plads, mens teamchefen var røget ned på en 4. plads.
Nikolaj Rasmussen havde god fart på den hurtige og flotte hollandske bane TT Circuit Assen. (Foto: Traco Racing ApS)
Det var dog stadig en meget optimistisk Nikolaj, der startede til første heat, med forventning om at kunne avancere fra sin 7. plads. På opvarmningsomgangen gik førstegearet på raceren desværre i stykker. Nikolaj var så opsat på at få mesterskabspoint, at han alligevel gennemførte løbet, men uden første gear kom han selvfølgelig allerbagest i starten, og mistede også en del fart efter banens langsommeste sving. Med flot kørsel, og nogle konkurrenters uheld lykkedes det ham alligevel at bære en 7. plads hjem i heatet, der blev kørt i højt solskin lørdag eftermiddag.
Race 2 skulle køres søndag eftermiddag, så teamet havde heldigvis tid til at reparere gearkassen, som dog var blevet noget medtaget af at gennemføre løbet med stumper fra det ødelagte tandhjul susende rundt i gearkassen.
Nikolaj diskuterer taktikken for race 2 med race engineer Marten De Busser før starten. (Foto: Traco Racing ApS)
Bilen blev klar til andet race, og Nikolaj fik en væsentligt bedre start, men blev dog alligevel overhalet af et par af de erfarne kørere, der startede bag Nikolaj, så han måtte bruge de første omgange til at få fart i bilen og kæmpe sig længere frem i feltet.
Da de kørte ud på sidste omgang, havde han arbejdet sig op på 4. pladsen, og lå få centimeter efter teamchefens racer, med den oplagte overhalingsmulighed helt klar i tankerne, da gearkassen igen gav problemer - denne gang med 2. gearet. Nikolaj, der ellers havde fået skabt et pænt hul til nr. 5 og 6 mistede derfor sin overhalingsmulighed, og blev endda overhalet af den ene af de to forfølgere, mens han med nød og næppe fik holdt fart nok gennem de sidste sving til at bevare en 5. plads.
Mens Nikolaj ærgrede sig over den mistede chance for årets første podieplads, kunne teamchefen glæde sig over sin første podieplads i 2009, mens andre i teamet havde fornøjelse af den lidt specielle bilvask der var arrangeret i pitområdet.
(Foto: Traco Racing ApS)
En sponsor - Cosmo Hairstyling - havde arrangeret Bikini Carwash i pitområdet. Det vakte stor - og ikke helt uberettiget opmærksomhed i pitområdet. Herfra kan jeg kun give mine bedste anbefalinger til DTC organisationen og sponsorerne om et lignende initiativ til de Danske løb :-)
Nikolajrasmussen.com / Traco Racing Aps. Torben Rasmussen Læs mere om: Nikolaj RasmussenTraco Racing ApSAssen |