Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Den dobbelte Europamester vil køre WTCC-løb i Oschersleben

WTCC 
21/06/09 

Allerede i forbindelse med skiftet til Chevrolet Motorsport Danmark håbede Michel Nykjær, Tappernøje, på at kunne komme til start i en afdeling af FIA World Touring Car Championship.
 

Oprindeligt var det planen, at det skulle være i denne weekend på Brno i Tjekkiet, at VM-debuten skulle ske, men nu er der sat dato og sted på. Det bliver på Oschersleben i den første weekend af september.

”Det er lige før, jeg må sidde og knibe mig lidt i armen. WTCC er jo det største, der findes indenfor standardvogne. Det er de kørere, som jeg sidder og følger på TV til løb på alle de store baner rundt om i verden og nu får jeg chancen for at måle mig selv op imod dem. Det bliver fantastisk,” siger Michel Nykjær.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen, Henning Smed)

Foreløbig er der kun fire kørere fra Danish Touringcar Championship, som har prøvet kræfter med WTCC-serien, og her er det James Thompson, England, som har klaret sig bedst. Men han har også haft den internationale serie som sin base i de senere år.

”Vi skal nok klare os,” slår Chevrolet-køreren fast. ”Til Europamesterskabet sidste år - hvor vi vandt første gang jeg kørte i en Chevrolet - viste vi, at når vi stiller op, så mener vi det alvorligt. I WTCC privatcuppen kører flere af de kørere, jeg mødte til Europamesterskabet, så der er målet at være med blandt de forreste. Og er vi det, så har vi også fat i nogle af fabrikskørerne.”


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen, Henning Smed)

For teamejer Kent Bo Steffensen er der også tale om en ny udfordring, som han glæder sig til.

”Jeg er utrolig stolt af, at det er lykkedes os at få en start i en VM-afdeling stablet på benene,” siger manden bag Chevrolet Motorsport Danmark. ”Nu skal vi ud og vise, hvad vi kan - og vi kan være med i det selskab. Det er jeg overbevist om. Det her skal ikke være en engangsoplevelse. Det skal være første skridt hen imod en fuld VM-sæson, hvor vi vil kæmpe med om WTCC's privatcup-mesterskab.”
”Vi har allerede været i kontakt med Chevrolets VM-team i England, og de vil støtte os med oplysninger omkring den ideelle gearing og undervognsopsætning for bilen, så vi straks har et godt udgangspunkt til at kunne fintrimme bilen til Michel's ønsker.”

Også Michel Nykjær føler sig godt rustet til den forestående VM-debut på Oschersleben.

”Jeg har faktisk kørt der en gang tidligere, men det er helt tilbage i 2001, hvor der blev afviklet en enkelt afdeling af den daværende Yokohama-cup dernede,” siger den tidligere DTC-mester. ”Det er nu ikke meget fra dengang, jeg direkte kan overføre til min nuværende Chevrolet-racer, og banen er også blevet ændret lidt siden, men jeg har da en ide om, hvilken vej jeg skal køre, når jeg kommer ud fra pitten.”

Perfection Racing

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Oschersleben
  • 06/09/09 - Oschersleben - WTCC - FIA VM
  •