Der var tilmeldt 26 biler til løbet, og blandt dem blev Lars Vendelbo, Niels Borum og Jacques Møller nummer 10 i den første af de kombinerede træninger og tidtagninger, dermed placerede de Mini'en med #204 syv pladser længere fremme end teamkollegaerne fra Stefan Kaas Racing Jackie Bøllingtoft, Christian Dalusio og Jens Larsen i Mini #203.
(Foto: Motorsporten.dk)
Tempoet i feltet blev skruet noget i vejret til den anden runde, med det resultat at #204 denne gang sluttede på 17. pladsen og #203 på 20. pladsen.
Da tiderne fra de to træning- og kvalifikationsrunder blev kombineret, og startopstillingen regnet ud, var resultatet igen en 17. og 21. plads til henholdsvis #204 og #203.
Selve 4-timer løbet udviklede sig til at blive lige spændende nok for de to Stefan Kaas Racing Mini'er, men dog af vidt forskellige årsager!
(Foto: Motorsporten.dk)
For #203 sluttede løbet efter 2 timer og 42 minutter, der gav deres racer op, men de havde indtil da nået 119 omgange rundt på Padborg Park.
De tre kørere i #204 kunne fuldføre løbet, på trods af en noget ublid behandling fra et par af konkurrenterne. Og de var i løbets sidste fase med helt fremme både i den generelle stilling, samt ikke mindst i deres klasse.
#204 sluttede løbet på 6. pladsen, samt på 5. pladsen i klasse 2 - de nåede at køre 176 omgange på de 4 timer, og manglede kun 4 omgange op til den vindende bil.
(Foto: Motorsporten.dk)
Dermed var der mange gode point til Lars Vendelbo og hans to teamkollegaer Niels Borum og Jacques Møller til DEC mesterskabet.
Der køres yderligere to afdelinger i Danish Endurance Championship mesterskabet efter sommer pausen. Hr. Nielsen
Læs mere om: Jørgen VendelboStefan Kaas Racing Team |