En ærgerlig aflysning |
Special Saloon 04/06/09
|
|
Det var med stor ærgrelse, at Bel-Ray SSC Challenge's promotor, Erik Byrgesen, i dag fik at vide, at den kommende løbsweekend på Anderstorp Raceway i Sverige er aflyst. |
|
"Arrangøren har valgt at aflyse hele weekenden, da der kun var tilmeldt ialt 37 biler til hele weekenden", fortæller promotoren slukøret. Aflysningen kommer som en stor skuffelse, ikke alene for promotoren, men også for de tilmeldte kørere i klassen. Så sent som ved den sidste løbsweekend på Padborg Park blev der snakket ivrigt om den svenske, tidligere F1-bane, som kun få af kørerne har prøvet kræfter med.
Det blev ikke i 2009, at Christian Vejby kom til at debutere på Anderstorp. (Foto: Gripping Media)
Det blev af arrangøren tilbudt at Bel-Ray SSC Challenge kunne køre med i en weekend i august, hvor der bliver kørt med historiske Formel 1-biler, men det falder sammen med Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen. "Vi forsøger nu at finde en anden løbsdato, evt. sammen med DTC, så kørerne kan få de løbsweekender, der var planlagt - bare ikke på Anderstorp", fastslår Byrgesen.
Det næste løb er dermed Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland den 20-21. juni, hvor også klassens 35 års jubilæum vil blive fejret på behørig vis.
Bel-Ray SSC Challenge Gripping Media ApS Læs mere om: Anderstorp |
|
| |