Total Acura dominans American Le Mans Series løbet, Utah Grand Prix, på Miller Motorsports Park blev en total dominans for Acura, og det morsomme her er at Gil de Ferran og Simon Pagenaud der vandt løbet i nat, var ovenud lykkelige for deres 3. plads som teamet fik i deres debut løb på samme bane for et år siden. Sejren blev hevet komfotabelt hjem i en Acura ARX-02a, og anden pladsen i løbet gik til Patrón Highcroft Racing der køre i en bil magen til.
3. pladsen i løbet gik også til en Acura, men det var en LMP2 bil som hedder Acura ARX-01B. Det var teamet Lowe’s Fernandez Racing
GT2 klassen blev vundet af Jörg Bergmeister og Patrick Long der kører for Flying Lizard Motorsports i en Porsche 911 GT3 RSR. Teamet førte det meste af løbet og vandt med et forspring på mere end et minut ned til Farnbacher Loles Racing’s Porsche med Marc Lieb og Wolf Henzler.
GT1 klassen er helt og aldeles udfaset i American Le Mans series, og kigger man på de andre ACO serier, så er tendensen den samme. Desværre ser det ud til at æraen for de muskelstærke GT biler er ved at rinde ud, men hvornår går det op for ACO?
Næste afdeling af American Le Mans Series køres på Lime Rock Park lørdag den 18. juli. Inden da drager flere teams en tur til Europa for at deltage i 24-timers løbet på Le Mans den 13. - 14. juni.