Steven Tirsgaard vandt sin første sejr i to år |
Super Challenge 11/05/09
|
|
Danmarksmesteren Jan Jespersen styrtede på sidste omgang i Super Challenge Årets første løb i Road Racing-kørernes topklasse, Super Challenge, fik en noget uventet afgørelse på FDM Jyllandsringen søndag. Sidste års meget suveræne Danmarksmester, Jan Jespersen, Herlev, levede op til sin værdighed som forsvarende mester ved at lægge sig i front af det 21 motorcyklers store felt, der udover Super Challenge-deltagerne også talte en række Super Bike-kørere. |
|
Jan Jespersen førte 11 af de i alt 12 omgange, løbet gik over. Men desværre for ham var det den sidste, han ikke førte, for her endte han med at styrte og udgå. Det betød i stedet, at Steven Tirsgaard, Give, der hele løbet igennem havde ligget på andenpladsen, kunne tage over og vinde foran Thomas Harding, Slagelse, og Kim Phillip, Morud.
Steven Tirsgaard vandt sin første sejr i klassen i to år, da han sejrede på FDM Jyllandsringen. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
Sejren var ikke blot den første for Steven Tirsgaard i Super Challenge-regi på en 1000 cm3-maskine. Det var også hans første i klassen i to år. I 2006 havde den jyske Road Racing-kører vundet mesterskabet som den hidtil yngste, og han lagde i sit titelforsvarsår stærkt ud med at vinde sæsonpremieren. Desværre blev han midt på året udsat for et voldsomt styrt på Padborg Park, som kostede en lang sygepause. Men med søndagens sejr er Steven Tirsgaard tilbage, hvor man plejer at finde ham.
Men tilbage var Jan Jespersen også i søndagens andet heat. Også dette heat dominerede han, men denne gang uden slinger i valsen eller styrt. Men med en andenplads til Steven Tirsgaard er det ham, som fører i kampen om årets mesterskab. Læs mere om: Jan JespersenSteven TirsgaardJyllandsringen10/05/09 - Jyllandsringen - Super Challenge |
|
| |