75 biler var tilmeldt til løbet i Frederikssund og scenen var noget nær perfekt. En skyfri himmel, milde temperaturer og en bane, der bød på lange lige stræk, hårnålesving og chikaner. Og ikke mindst - gode forhold for de mange tilskuere, der benyttede skærtorsdagen til se, hvad rallysporten kan byde på af intensitet i kampen mod stopuret.
Hos kørere og teams var der naturligvis store forventninger til hvad årets første løb kunne byde på og ikke mindst, om vinterens forberedelser ville give sig udslag i hurtigere tider.
Udover et par kosmetiske ændringer havde Porschen i vinterens løb været på rullefelt for at få optimeret motorindstillingen. De afsluttende målinger viste at motoren ydede endnu mere end tidligere. Så ikke mindst hos K.M Svensson teamet var der forventninger om tider i den bedste ende.
Men een ting er flere heste i bilen noget andet er, at skulle være dyste med gruppe 5 biler på grund af ændrede regler for 2009 – en kilde til nogen frustration.
Per G. Hansen og Karsten M. Svensson – KM Svensson Motorsport – Porsche 911 3.0 fra 1976. (Foto: KM Svensson Motorsport)
Løbet måtte vise styrkeforholdet....
Per lagde ud med at sætte hurtigste tid og endnu bedre, at være hurtigere end den bedste i gruppe 5 og blandet de 10 hurtigste samlet. Alt tydede med andre ord på at turen på rullefelten, og jagten på de ekstra kræfter, havde båret frugt.
I de efterfølgende heats blev tiderne yderligere forbedret. Faktisk til et niveau der kunne matche gruppe 3 og 4 biler – og stadig, som den bedste i klassen og fortsat foran den hurtigste gruppe 5 bil.
Resultatet blev en samlet 11 plads ud af 46 gennemførende biler og en førsteplads i gruppen for historiske biler – både i Yokohamamesterskabet og i Midland Historic Rally Cuppen.
På andenpladsen i gruppen kom Kim Madsen, Ford Escort RS 2000 og som nr. 3 Per Sørensen, Opel Kadett GT/E.
Tak til BMC for et godt arrangement.
KM Svensson Motorsport Lars Kronborg Læs mere om: Viking Park09/04/09 - Viking Park - Rally SprintPer G. tog stikket hjem |