Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

PG Rallysport deltog i Rally Hannut den 7.-8. marts

Rally 
16/03/09 

- med blandede følelser
Om lørdagen kørte teamet noter på de udfordrende veje i Belgien. Der var alt fra små passager gennem byer, til højhastighed på de meget ujævne betonlandeveje. Så udfordringerne var gode, og spændingen stor. Dog skulle det bare ikke regne, da det ville tage mere end en normal del af farten.
 

Men det begyndte at regne søndag morgen da løbet startede, og stoppede først igen hen ad eftermiddagen. Præsentationen af rallybilerne var flot, med tribuner og en masse fotografer føltes det stort.


(Foto: PG Rallysport)

Prøve 1 gik fint i den hårde regn, og fornuftig kørsel holdte teamet på vejen.

Prøve 2 blev lukket da en afkørsel gjorde vurderingen til at den var for farlig.

Prøve 3 var umiddelbart heller ikke for god, da utallige afkørsler resulterede i ventetid på 1 time og 55 minutter!!! Den blev også vurderet for farlig, og langsom gennemkørsel var resultatet.

Prøve 4 og 5 kørte efter planen, og var efter sigende de sværeste prøver. Regnen gjorde mudderet så ekstremt på vejene, at tempoet i note bilen var højere!

Prøve 6 der var en gentagelse af prøve 1, var blevet meget værre til anden gang. Afkørsler blev nærmest en vane, og dermed endnu mere ventetid. Efter 2 kilometer på prøve 6, bliver teamet dæmpet af flere tilskuere i et højresving. Svinget var meget glat, og udvendigt i svinget stod der træ efter træ. Årsagen ser vi sidst i højresvinget, da en rallybil har ramt et træ og står på tværs af vejen. Rallybilen kommer med få ord, aldrig ud at køre igen. Prøven blev lukket, og beslutningen blev taget.

”Vi tog en fælles beslutning og besluttede at trække os. Prøverne var simpelthen så farlige, at det kun var et spørgsmål om tid. DM1 er ikke så langt væk, og en skade på bilen ville måske kunne hindre deltagelse. En svær og meget mærkelig følelse at trække sig, men vi følte det som det rigtige at gøre i situationen” siger Martin Pedersen

Teamets Suzuki Swift kørte upåklageligt de få kilometer, men lidt flere testkilometer havde ikke gjort noget. Så der er blevet sagt ja tak til at agere åbnervogn for Kalundborg og Omegns MOtorklub klubrally d. 28 marts.

PG Rallysport


Læs mere om:
  • PG Rallysport
  •