- med 2 danskere i feltet Formel BMW Euro serien får igen i år fornøjelsen af at følge med Formel 1 klassen rundt på de europæiske baner. Og så er der i år 2 danskere med i feltet.
En klasse med succes må så absolut være Formel BMW, som både bliver kørt nationalt i mange lande efterhånden, og så som Euro serie. I sidste sæson fulgte klassen med Formel 1 feltet rundt til mange af de europæiske Grand Prix baner og hvor der var mulighed for at heppe på det danske islæt, Michael Christensen, som faktisk blev årets rookie i klassen i 2008.
Igen i år følger Formel BMW Euro sin storebror med rundt til adskillige Grand Prixer. Faktisk syv af slagsen. Feltet er igen i år fyldt godt op, og så har BMW endda fyldt ekstra på idet man har håndplukket et antal store talenter fra WSK som er en af de store gokart klasser. I år får vi så 2 danskere i klassen. Michael Christensen tager en sæson mere, mens ny i klassen er Mikkel Mac.
Udover kørslen på de mange Grand Prix baner, så skal Formel BMW Euro feltet også en tur til Zandvoort i Holland for at deltage i Masters F3 weekenden.