Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

2009 – et skæbneår for Renault

Formel 1 
29/01/09 

Renault Group har kun forpligtet sig til sit Formel 1 team for denne sæson, rygter sætter Renault med skarp kurs væk fra Formel 1
 

Først var det Super Aguri, dernæst Honda der røg, tidligere var det pludselig Toyota der stod for skud, og nu er det såmænd endnu en bilfabrikant der hænger med næbet, Renault rygtes på vej ud af Formel 1 efter 2009 sæsonen.

Faktum er at det Enstone baserede team har fyret 98 ansatte forud for denne sæson, trods de nye regelændringer der er sat i kraft forud for sæsonen mener flere Renault chefer at sporten stadig er alt for dyr, og ifølge rygterne er de derfor villige til at droppe hele Formel 1 projektet når sæsonens sidste omgang er kørt.

Renault teamchef Bernard Rey kommenterede forleden at Renault Group kun har godkendt Formel 1 teamet ”for 2009 sæsonen”, og dermed satte Rey et ordentligt spørgsmålstegn ved fabrikkens fremtidige Formel 1 planer.. Renault har eftersigende endvidere meddelt at fabrikkens kundemotorer ikke er til rådighed efter 2009 sæsonen, hvilket kun har sat endnu mere gang i rygterne om teamets exit fra sporten.


Renault, med fuld fart ud af Formel 1?
(Foto: renault-f1-team)

Rygterne har dog ikke haft den store betydning for Renault’s udviklingsprogram, således skrev det franske bilmærke forleden kontrakt med det danske stortalent Marco L. Sørensen, der netop øjner fremtidsmuligheder i Formel 1 med Renault.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Renault F1
  •