Dagens Formel 1 nyheder |
Formel 1 24/12/08
|
|
Force India får junior team, ny manager til Toro Rosso World Series by Renault teamet Draco Racing bliver officielt junior team for Formel 1 teamet Force India, og så har Toro Rosso fået ny team manager |
|
Force India har sammen med Draco Racing indgået junior kontrakten, aftalen betyder blandt andet at Draco Racing i 2009 kører med samme ”livery” på bilen som Force India benytter i Formel 1.
Draco Racing har siden stiftelsen i 1988 formået at hjælpe 8 kørere til motorsportens kongeklasse, og med det nye samarbejde håber Draco Racing’s ejer, Adriano Morini at hjælpe endnu flere håbefulde Formel 1 aspiranter på vej;
”Aftalen med Force India betyder meget for Draco Racing, vi håber at denne aftale vil være med til at skabe fundamentet for udviklingen af Draco Racing’s junior kørere, sådan så de en dag har potentialet til at nå Formel 1”.
Fantuzzi ny mand hos Toro Rosso
Gianfranco Fantuzzi bliver den nye team manager hos det lille Toro Rosso team, den nuværende team manager, Massimo Rivola forlader Toro Rosso til fordel for et job hos Ferrari.
Fantuzzzi har inden han kom til Toro Rosso, blandt andet arbejdet hos Toyota’s Formel 1 team. Fantuzzi får sammen med resten af Toro Rosso teamet travlt i løbet af vinteren, teamet arbejder i øjeblikket ihærdigt på at skabe rammerne for at 2009 sæsonen skal blive ligeså succesfuld som 2008 sæsonen.
Det vides endnu ikke hvem der kommer til at køre for Toro Rosso, men rygterne sætter Sebastien Buemi i det ene sæde, med Sebastien Bourdais og Takuma Sato bejlende til det anden sæde.
Jacob Carsting
Læs mere om: Sébastien BourdaisSébastien BuemiTakuma SatoForce IndiaScuderia Toro Rosso |
|
| |