Ingen fabriks SAAB i 2009 |
Swedish Touring Car Championship 07/12/08
|
|
SAAB automobiler i Sverige har nu endelig bekræftet, at de ikke vil støtte Dealer Team’s Swedish Touring Car Championship program i den kommende sæson, hvor de ellers stiller til start med SAAB 9.3 modellen. |
|
Bilen er allerede vist frem for publikum på Mantorp Park og her på hjemmesiden, hvor det begge steder blev antydet at Dealer Team håbede at SAAB fabrikken ville gå ind og støttet teamet aktivt. Men det er nu hundrede procent afvist med SAAB’s presse chefs, Eric Geers, kommentar:
”Det vil ikke blive et fabriks team!”
S2000 SAAB’en blev bygget med hjælp fra SAAB fabrikken i Trollhättan, men enhver fremtidig assistance er der ingen planer om. Teamchef Jan Warnestad ambitioner er dog ikke mindre optimistisk af den grund.
”Vores ambitioner er at være på banen i 2009. Vi er ikke helt færdige med bilen endnu, men det er stadig målet” - udtaler teamchefen, og forsætter med at sige - ”det ’nej’ fra SAAB påvirker os selvfølgelig, men vi prøver at finde en anden partner.”
En af grundene til at SAAB fabrikken har trukket følehornene til sig, kan meget vel være en den store afmatning der har været i bilbranchen de sidste 6 måneder, samt rygterne om at GM har sat SAAB til salg for selv at kunne overleve krisen i den amerikanske bilindustri. Selch
Læs mere om: Dealer Sport |
|
| |