Det er Motor Sports Rejser der endnu en gang har sendt en busfuld glade entusiastiske bilfreaks afsted til Essen Motor Show for at opleve de mange nyheder der er i vente for os, samt måske at få samlet inspiration til styling og tuning af "raceren" hjemme på villavejen og man kommer bestemt ikke forgæves her i Essen, åbningsweekenden brød også en rekord, 115.000 besøgende lagde vejen forbi Essen Motor Show.
Essen Motor Show er stedet hvor du kan indhente inspiration til styling af din bil. (Foto: Motorsporten.dk)
Der var biler som man kun må nøjes at drømme om, masser af super sportsvogne og toptunede standard biler i alle afskygninger. Hvad enten man er til rå power eller bling bling effekter i overflod, så er dette stedet man kan få styret sine lyster eller blive inspireret til sine egne projekter.
VW New Beetle med 22" fælge og garneret med alskens kræs samt en speciel lakering. (Foto: Motorsporten.dk)
Eller hvad med de mere ekstreme biler, Mercedes, en Hummer eller sågar en Rolls Royce belagt med ægte guld - så er man sikker på at bilen får sit helt eget look.
Er din Mercedes for kedelig kan den peppes med ægte guld. (Foto: Motorsporten.dk)
Og fremtidens køretøjer var også udstillet i massevis sammen med morgendagens bilmodeller, således kunne man se at Fiat har genoplivet Abarth i deres nye 500 samt Grande Punto.
Abarth tilbage hos Fiat, her er det den lille retro 500. (Foto: Motorsporten.dk)
Og så var der verdensnyheden Audi's R8 i LMS trim, det var en sand perle på Audi standen, hvor 2 andre biler stod og strålede sig i racingsæsonens vinderlys, en vaskeægte, uvasket, Tom Kristensen LMP1 racer samt Scheiders DTM vinderracer.
Tom K. vinderraceren Audi R10 TDi med DTM vinderbilen i baggrunden. (Foto: Motorsporten.dk)
I år var der ændret lidt på indholdet og omfanget af racing sektionen, langt mere indhold til racing sportens udøvere og ikke mindst årets store nyhed, Motorsport Arena, en indendørs motorbane, hvor der blevet givet opvisningsrace, kørt drifting og ikke mindst gav det muligheden for at publikum ganske gratis kunne komme med ud og mærke race på egen krop, som passagerer hos en af de erfarne racerkørere der turede rundt på banen.
En publikumstur rundt på den nye indendørsbane i en Polo Cup racer. (Foto: Motorsporten.dk)
En ny racingserie ser dagens lys, den genopståede sporty VW Scirocco skal i 2009 køre sin første one-make cup i Kina, Scirocco raceren blev naturligvis præsenteret på Essen Motor Show, den er forsynet med en 2 liter TSI motor der yder 200HK.
Den nye one-make serie VW Scirocco debutterer i Kina i 2009. (Foto: Motorsporten.dk)
Her er lidt billeder fra Essen Motor Show 2009:
| | | | | | | | | | | | | | | | | | Audi R8 LMS, verdensnyhed på Essen Motor Show 2008. (Foto: Motorsporten.dk) |
Skulle du også få lyst til at se nærmere på dette spektakulære bilshow, kan det nås endnu da messens åbningstid strækker sig helt til næste weekend, hvor det iøvrigt er annonceret at man kan møde den 8 dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen på Audis stand. Henrik Bess
Essen Motor Show website Læs mere om: Tom Kristensen |