"En af vores kørere vil sandsynligvis være Buemi" - udtalte Dietrich Mateschitz - "den endelig kørerbesætning vil blive offentliggjort umiddelbart før årets sidste testkørslel" - sluttede han.
Denne test finder sted på Jerez banen i Spanien den 15. til 17. december.
Som det ser ud i øjeblikket, er der to ledige pladser i Toro Rosso teamet, som Dietrich Mateschitz lige har generhvervet den fulde kontrol over, efter at han har opkøbt Gerhard Bergers andel.
Hvis Sébastien Buemi får den en af de to pladser i teamet, hvem kommer så til at sidde i den anden racer?
En kører der arbejder meget hårdt på at få pladsen, er den tre-dobbelte Champ Car World Series mester Sébastien Bourdais, der også kørte for teamet denne sæson.
Han er dog oppe mod flere andre kandidater til pladsen, og kan bestemt ikke følesig sikker på at fortsætte i teamet.
Ifølge Sébastien Bourdais er hans største konkurrent i øjeblikket Takuma Sato, der deltog i teamets sidste test på Circuit de Catalunya hvor han kørte flotte tider, til trods for ganske få omgange i Toro Rosso raceren.
Derudover står de to brasilianere Rubens Barrichello og Bruno Senna også og bejler til pladsen.
Barrichello hvis ikke han får fornyet sin Honda kontrakt, og Senna vil gerne rykke fra Grand Prix 2 klassen op i Formel 1.
Det hele kan dog, som så mange gang før, blive afgjort af hvem der kan bringe flest penge med ind i teamet, frem for hvem af dem der er den bedste kører på tidspunket for kontraktunderskrivelserne. Hr. Nielsen
Læs mere om: Bruno SennaRubens BarrichelloSébastien BourdaisSébastien BuemiTakuma SatoScuderia Toro RossoRed Bull overtager Toro Rosso 100% |