2 SEAT kørere i kamp om titlen |
WTCC 11/11/08
|
|
I weekenden køres sæsonfinalen i World Touring Car Championship serien. To kørere kan erobre titlen, odds er dog for Yvan Muller. |
|
SEAT har domineret i WTCC serien i år og har allerede vundet konstruktørernes mesterskab. I årets sidste afdeling afgøres det så hvem af kørerne der kan tilkæmpe sig titlen.
Stærkest står franskmanden Yvan Muller der har et forspring på 14 points ned til Gabriele Tarquini. Og da der er 20 points at køre om, er mesterskabet næsten i hænderne på Yvan Muller, der for at være sikker blot skal køre i alt 7 points hjem i de to heats på søndag. Uanset hvem af de to der vinder, vil der være lidt til historiebøgerne:
Hvis nu Yvan Muller vinder vm:
-
så bliver han den første franske verdensmester i 15 år når det gælder banesport. Så lang tid siden er det at Alain Prost vandt sit seneste VM i Formel 1.
-
så bliver han den femte franske verdensmester efter Alain Prost (Formel 1), Jean-Louis Schlesser (Sportscars), Didier Auriol og Sébastien Loeb (Rally)
Hvis nu Gabriele Tarquini vinder vm:
-
så bliver han den første italienske verdensmester i 17 år når det gælder banesport - MC sport ikke medtaget. Senest var det Teo Fabi i sportscars.
-
så bliver han den ottende italienske verdensmester efter Nino Farina og Alberto Ascari (Formel 1), Mauro Baldi og Teo Fabi (Sportscars), Roberto Ravaglia (Touring Cars), Sandro Munari og Miki Biasion (Rally).
-
så bliver han den tredje kører til at vinde både det europæiske mesterskab og verdensmesterskabet for Touringcars efter Roberto Ravaglia og Andy Priaulx.
Det er dog ikke sikkert at det bliver de to førnævnte kørere der sikrer sig de to øverste pladser på podiet. Teoretisk kan tre andre kørere blande sig i kampen om andenpladsen. Det er Robert Huff i Chevrolet, Rickard Rydell i SEAT og den forsvarende verdensmester Andy Priaulx i BMW. Det er dog mest sandsynligt deres kamp bliver om den samlede tredjeplads. Pointmæssigt er forskellen mellem disse tre kørere kun på 6 points. Som den bedste af de tre, har Robert Huff hele 13 points op til Gabriele Tarquini for at være á point med ham. Så vi må som udgangspunkt forvente en tæt kamp om den samlede førsteplads mellem Muller og Tarquini, og en mindst lige så tæt kamp om den samlede tredjeplads. Dons
Læs mere om: Andy PriaulxGabriele TarquiniRickard RydellRobert HuffYvan MullerBMW Team UKChevroletSEAT SportMacau16/11/08 - Macau - WTCC - FIA VM |
|
| |