Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Finalesejr til KM Svensson Motorsport

Rally 
04/11/08 

For første gang nogensinde blev der afholdt finale i Yokohamamesterskabet mellem Øst og Vest holdene i Nyborg den 2. november. Og som vinder af afdeling Øst deltog det lokale Ringsted mandskab, Per G. Hansen og Karsten M. Svensson, og afsluttede sæsonen med en samlet 1. plads i klassen af historiske biler.
 


Per G. Hansen og Karsten M. Svensson – KM Svensson Motorsport – Yokohamamesterskabet Finale Øst - Vest.
(Foto: KM Svensson Motorsport)

Én ting er at have mødt konkurrenterne gennem 4. afdelinger på relativt kendte baner – noget helt andet er at møde nye teams på en ny bane. Og en ting var givet på forhånd - de to vinderne fra henholdsvis Øst, KM Svensson Motorsport, og Vest, Johnny R. Simonsen, var opsat på at give den anden kamp til stregen.


Johnny R. Simonsen slutter som nr. 4 - Yokohamamesterskabet Finale Øst - Vest.
(Foto: KM Svensson Motorsport)

Scenen var sat på en morgenfugtig bane i Nyborgs industrikvarter med en temperatur omkring de 7 grader og 58 biler til start.

Efter første heat førte Per og Karsten med 3 sekunder foran Johnny R. Simonsen med John V. Madsen på 3. pladsen. Tiderne afspejlede tydeligt at banen var fugtig – i øvrigt til stor fornøjelse for publikum, der fik demonstreret sidelæns kørsel i alle variationer.

Inden andet heat nåede banen at tørre lidt op hvilket med det samme gav sig udslag i hurtigere tider – mere end 21 sekunder blevet skåret væk. Men nok også i erkendelsen af, at hvis Per og Karsten skulle gøre sig forhåbninger om en sejr, så skulle Porschens fordel på langsiderne udnyttes til fulde. Men, men - Johnny havde naturligvis tilsvarende fordel og forskellen efter 2. heat var da kun forøget med 1 sekund til 4 sekunder.

Traditionen tro vendes kørselsretningen efter de to første heats og det der før var en relativ nem nedkørsel blev nu til et hop efterfulgt af en chikane. At dømme efter mærkerne på betonklodserne var der da også kørere, der var tæt på egentlig påkørsel.
Hop eller ej – Per og Karsten – var 9 sekunder hurtigere end nærmeste forfølger efter 3. heat.

Føringen var dermed udbygget men ingenting var afgjort før 4. og sidste heat. Flere kørere oplevede punkteringer og uheldige møder med kantstene og enkelte måtte sande, at tiden var inde til renovering af motorer eller udskiftning af vitale dele. Heatet blev kørt med 7 sekunders forspring til John V. Madsen, som på dette tidspunkt havde indtaget 2. pladsen.


John V. Madsen nr. 2 - Yokohamamesterskabet Finale Øst - Vest.
(Foto: KM Svensson Motorsport)

Alt i alt vandt KM Svensson Motorsport finalen foran John V. Madsen, Ford Escort RS 2000 efterfulgt af Lars Petersen i Opel Kadett C Coupé.

Der skal også lyde et til lykke til Benny Pedersen som i sin Peugeot 106 var dagens samlet vinder.

Uden en masse frivillige var det ikke lykkedes at gennemføre denne finale mellem Øst og Vest – så tak til dem og til Brøndby Motor Club for en god afslutning på sæsonen.


Lars Petersen nr. 3 - Yokohamamesterskabet Finale Øst - Vest.
(Foto: KM Svensson Motorsport)

Resultat Yokohamamesterskab Finale
Historisk Klasse – gruppe 5:

1: Per G. Hansen og Karsten M. Svensson
2: John V. Madsen
3: Lars Petersen.

KM Svensson Motorsport
Lars Kronborg


Læs mere om:
  • Fyn
  •