Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

HP Racing fejrede sejren

Advan Cup 
25/09/08 

- med stort event på Sturup Raceway
I weekenden vandt Advan Cup køreren Nick Reimersø sin anden klassesejr ved 'Padborg Super Prix', og onsdag var han og teamet værter ved et stort anlagt event-arrangement på Sturup Raceway ved Malmø.
 

HP Racing's event arrangementer er efterhånden ved at blive 'berømte', og de trækker flere og flere gæster til, hvilket igen forpligter teamet til også at finde på nye tiltag.
Så udover at teamet selv var på plads, med deres to Suzuki Swift racere, dels Nick Reimersø's Advan Cup vinderbil og dels deres DEC (Danish Endurance Championship) bil, var der meget andet at både se på og ikke mindst prøve!


Nick Reimersø's Suzuki Swift Advan Cup racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Traditionen tro startede man dagen med et go kart løb, men allerede her var der noget nyt, idet der var tale om et 2-timer løb med indlagt tankstop, så der blev rigelig med køretid til samtlige de 89 deltagere, der gik op i det med liv og sjæl som galdt det Le Mans 24-timers løbet!


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter den velfortjente frokostpause oven på det lange go kart løb, blev der budt på køreture i passagersædet i racerbiler, noget som samtlige deltagere havde set frem til med stor spænding.


Et udsnit af de biler deltagerne kunne få en tur i.
(Foto: Motorsporten.dk)

Her var det ikke kun en tur i teamets DEC bil der blev budt på, HP Racing havde arrangeret sig med en bred vifte af racerbiler bestående af:
3 Suzuki Swift rallybiler i forskelligt trim
1 Suzuki Swift JTCC racer
1 Ferrari 430 Challenge
1 Porsche Cup racer
1 Renault Spider
2 Lotus Super Seven
2 Nissan driftracere


HP Racing's DEC racer ude for af 'give en på opleveren'!
(Foto: Motorsporten.dk)

Køerne for at komme med ud i alle disse racere var eftermiddagen igennem lange, og havde det stået til gæsterne havde det nok fortsat til langt ud på aftenen, men det tillod banetiden desværre ikke, der skulle lukkes klokken 16:00.


Anders Lysen i den ene af de tre Suzuki Swift rallybiler.
(Foto: Motorsporten.dk)

Herefter sluttede dagen med præmieoverrækkelse til vinderne af Go Kart løbet, samt ikke mindt lodtrækningen om en tur bag rattet i en af Sturup Raceway's Porsche Cayman racere.


Dagens højdepunkt - en tur i en Porsche Cayman, hvor en af deltagerne selv sad ved rattet.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Det var vores hidtil største event-arrangement, og jeg har kun fået positive tilbage meldninger på det, trods lidt småproblemer omkring go kart løbet" - udtalte teamchef Henrik Poulsen fra HP Racing efter de sidste gæster var taget hjem - "blot er det ærgerligt ved et arrangemet af den størrelser, at man ikke når at få hilst personligt på alle gæsterne. Men det var en succes for gæsterne, og det er det allervigtigste!"


Teamchef Henrik Poulsen var godt tilfreds med dagen, og ser allerede frem til de næste arrangementer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Allerede på fredag afholder HP Racing deres næste event, det bliver denne gang med go kart kørsel i Århus, samt bilkørsel på Jyllands-Ringen.

Skulle du efter at have læst dette, have fattet interesse for at støtte HP Racing og/eller deltage i deres event-arrangementer, kan du kontakte Henrik Poulsen på 4045 3601.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Henrik Poulsen
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  •