Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Solid DTC-debut til JM Racing-kører

DTC Cup 
23/09/08 

Ved weekendens løb på Padborg Park gav JM Racing endnu engang en ny kører muligheden for at prøve kræfter med Danish Touringcar Championship. Det var teamets tidligere Renault Clio Cup-kører Michael Holden (Rødding), der havde sin første start i den hårde klasse, og det blev til en god og meget solid DTC-debut.
 

”Jeg synes, at jeg har haft en OK debutweekend, og selv om der var lidt skrammer og lidt buler, synes jeg, at det var meget fint,” siger Michael Holden.
”Jeg var lidt træt af mig selv efter tidtagningen, hvor jeg mistede to tiendedele. Jeg havde selvfølgelig ikke regnet med at være med helt fremme, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle være så langt bagefter. Det gik rigtig fint til første løb, hvor jeg blev nummer 12, men i det andet heat var jeg lidt uheldig. Jeg satsede på at gå udenom mange af de andre, men jeg blev så sendt rundt på målstregen, hvor jeg stod på tværs. Så kom Casper Elgaard ud foran mig, så jeg var nødt til at slække på gassen for ikke at køre ham af, og så var de kørt.”

”I tredje løb fik jeg en god start, men lavede noget skidt i Audi-kurven. Jeg var på vej forbi Brian Mikkelsen og var halvvejs oppe på siden af ham, da han drejede ind i mig. Det var træls,” slutter Michael Holden, der håber at være med igen i årets DTC-finale om tre uger.

JM Racings faste deltager i Danish Touringcar Championship er Kasper Jensen (Aalborg), der fyldte 25 år på selve løbsdagen.

”Jeg synes godt, jeg kunne have givet mig selv en lidt bedre gave,” siger han. ”Efter min dårlige tidtagning synes jeg, at jeg kørte et godt første heat, hvor jeg fik en god start og fik taget nogle placeringer. Jeg røg udenom de små uheld, der var op igennem feltet, og så sluttede jeg som tier, og det synes jeg egentlig var meget godt.”


Kasper Jensen fejrede sin 25 års fødselsdag med race.
(Foto: JM Racing)

”I heat to bliver jeg presset lidt ud, så jeg var på græsset, og det mister jeg en masse placeringer på. Jeg kommer ind i kampen igen og får kørt mig nogle placeringer op igen. Det var et ok heat,” siger Kasper Jensen, der med sine resultater havde sikret sig en startplacering som nummer ti til finalen.

”Det var lidt et deja-vu i starten, hvor jeg igen bliver presset ud på græsplænen. Jeg taber nogle placeringer på det. Bilen kører godt men jeg døjer med trækket på motoren, for jeg taber nogle billængder ned ad langsiden. På andensidste omgang udgår jeg så med et motorproblem.”

JM Racing

Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Michael Holden
  • JM Racing
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •