Problemerne startede under første træning hvor den store Racers gearskift ikke fungerede i nedgearingen og det gjorde, at bilen holdt i garagen. Til anden træning, hvor der skulle havde været trænet Pitstop, var problemet ikke løst, trods ihærdig indsats fra hele teamets side. De fandt dog fejlen ved sidste træningspas, og her viste Kasper klassen med den 3. hurtigste tid ud af de 18 deltager.
(Foto: KA Racing)
Kaspers strategi var ganske klar. Han gik efter efter pole. Derfor blev raceren fuldt tanket, og de nye dæk skulle spares til finalen. Det viste sig at være en fejl, for han manglede 2/100 af et sekund for at gå videre til kvartfinalen.
Som Kasper udtaler:
”Det har vi lært af. Der er ikke noget ved at spare de nye dæk, hvis man ikke får brug for dem. Fremover bliver der lagt en anden taktik for tidtagningen, men det er lidt skørt, at man kun må tanke en gang ved tidskørslen. Flere af konkurrenter kørte tør allerede i semifinalerne. Og finalen blev slet ikke kørt, da både Milan og Galatasaray var løbet tør for Benzin.”
I søndagens første løb, var der igen fejl i gearskiftet, og det blev bare være og være som løbet skred frem. Til sidst måtte Kasper udgå og sluttede som nr. 12. Det resultat betød, at Kasper skulle starte som nr. 6 i andet løb.
Her havde teamet fået udbedret fejlen i gearkassen, og da starten gik, var Kasper helt med fremme. Allerede på første omgang kørte han sig op som nr. 4 og pressede den foran liggende Flamengo bil hårdt. Kasper havde betydelig mere fart i raceren og forsøgte at dykke indenom ved indgangen til langsiden. Det havde Tucka Rocka i Flamengo raceren åbenbart ikke ”set” og kørte direkte ind i siden på Kaspers racer, som derved både mistede forvingen og fik beskadiget baghjulsophænget. Derfor måtte han udgå på anden omgang.
(Foto: KA Racing)
- Den påkørsel var brand irriterende, for endelig så det ud til at raceren kørte, og jeg havde virkelig fornemmelsen af, at jeg kunne køre mig helt i front. Men sådan skulle det ikke gå – så det var en rigtig træls weekend, men jeg fik da vist, at jeg kan køre lige op med de hurtigste når raceren fungerer.
– Jeg er dog godt klar over, at det er en ny klasse, og at der derfor altid vil være mange start vanskeligheder. Det vigtigste for mig og teamet er at få raceren kørt ind i løbet af efteråret, så vi er helt klar når det går løs til næste år – for det er her, det virkelig gælder, udtaler Kasper Andersen som nu glæder sig sammen med Olympiacos, til at komme på Zolder i Belgien om 14 dage og få revanche. Læs mere om: Kasper Mengers AndersenOlympiacosNürburgring21/09/08 - Nürburgring - SuperLeague |